Jobbet "Brobyggende social beboerkoordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

3B søger brobyggende social beboerkoordinator til udvikling af nyt socialt beboerkoordineringskoncept

Boligforeningen 3B er en af Danmarks største almene boligorganisationer med godt 12.700 boliger i hovedstadsområdet. Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Vi har ambition om at være professionelle og løse vores opgaver på et højt fagligt niveau. Det gælder både i forhold til betjeningen af vores beboerdemokrati og internt i organisationen.

Det er altafgørende for 3B, at vi kontinuerligt kan tilbyde gode og tidssvarende boliger, der kan dan-ne rammen om Det gode liv for alle. Det betyder, at vi deltager aktivt i udviklingen af nye socialt og miljømæssigt bæredygtige byer, boligområder, boformer og byggekoncepter, som giver vores be-boere de bedste rammer for livsudfoldelse gennem hele livet. Vores ejendomsportefølje er generelt kendetegnet ved at være af høj arkitektonisk standard, og vi arbejder meget bevidst med denne prioritering i alle vores byggesager.

For at fastholde den høje standard også i vores eksisterende boligmasse har vi løbende en række ambitiøse og komplekse helhedsrenoveringssager i gang, som forudsætter en meget tæt dialog med afdelingen og beboerne i de berørte boliger undervejs for at sikre et vellykket resultat. 
Det er et område, vi i 3B gerne vil blive endnu bedre til at løfte i fremtiden gennem udviklingen af et Rejseholdskoncept, som samtænker indsatsen mellem den bygningsfysiske og den sociale indsats i forbindelse med vores renoveringssager. Målet er ganske enkelt at aflevere boligafdelingerne soci-alt stærkere og fysisk sundere i forlængelse af en gennemført fysisk helhedsplan. 

Vi søger derfor 1-2 erfarne, handlekraftige og initiativrige profiler, som har mod på at medvirke til udviklingen af et socialt beboerkoordineringskoncept med afsæt i en konkret byggesag. Vi søger profiler, som kan lide at arbejde både på strategisk og praktisk niveau og som har lyst til at udfordre rammerne for, hvordan man traditionelt set arbejder med henholdsvis beboerkoordinering og socia-le indsatser. Og som kan se værdien at af få skabt tværgående forbindelser i forlængelse af den tætte kontakt, vi netop får med beboerne i forbindelse med en byggesag.  Vi kalder det en Socialt forankret beboerkoordinator, der kan se muligheder og nye løsninger, og som er god til at skabe relationer til beboere, kolleger og samarbejdspartnere.

Hvis du er vores nye kollega, skal du starte med at bistå en konkret helhedsrenoveringssag i Ho-vedstadsområdet, hvor der er omfattende indgreb i den enkelte beboers bolig. De primære opgaver vil være styring og koordinering af beboerhenvendelser i forbindelse med den igangværende renovering, udvikling af strategier og værktøjer til brug for denne og kommende sager samt aktivering af sociale tiltag for at nå den overordnede målsætning for konceptet. For at være tæt på renoveringssagen, vil den primære arbejdsplads være på byggepladsen, men der vil også være dage i 3Bs byggeafdeling på Havneholmen.
Arbejdsopgaverne bliver

  • at forestå registrering, videreformidling og opfølgning på henvendelser fra beboerne - mails, telefon og personlige undervejs i byggesagen
  • at udvikle og implementere strategier for blandt andet håndtering af beboerhenvendelser, kommunikation, beboerambassadørnetværk, aktivitetsplan mv. 
  • at indgå i tæt samarbejde med byggeprojektlederen i forbindelse med afklaring af diverse byggesagsrelaterede opgaver fx styring og koordinering af genhusningsproces, planlægning og koordinering af praktiske opgaver i den forbindelse herunder nøglehåndtering, omdeling af varslinger, beboerinfo, etablering af galleri / prøvebolig mv. samt praktisk koordinering med lokale myndigheder, forsyningsvirksomhed mv. 
  • at facilitere, udarbejde og levere input til diverse kommunikationsfora undervejs i byggesa-gen, herunder til månedligt byggenyt, månedlige info-/spørgemøder mv.
  • at deltage i diverse mødefora, herunder månedlige info-/spørgemøder, byggeudvalgsmø-der, bygherremøder, koordineringsmøder mv.
  • at udvikle og facilitere ambassadørnetværk, så beboerressourcerne mobiliseres i byggesa-gerne
  • at udvikle og facilitere aktivitetsplan / årshjul for afdelingen i tæt samarbejde med beboere, byggeudvalg, drift og byggeprojektleder
  • at udvikle og facilitere samarbejdsprocesser med diverse eksterne samarbejdspartnere fx myndigheder, politi, lokalforeninger mv.

Vi forestiller os, at du

  • har flair for og lyst til dagligt at være i respektfuld og ordentlig dialog med mange forskellige typer mennesker
  • har en positiv tilgang til løsning af udfordringer og vanskelige problemstillinger
  • trives i ”orkanens øje”
  • kan se værdien i at agere brobygger / bindeled mellem beboere, driften og byggesagen, for at sikre begge parter en oplevelse af at blive hjulpet med at få løst de knaster, der opstår undervejs
  • har naturlig autoritet og udstråling, kombineret med et udpræget servicegen.
  • er systematisk, struktureret og grundig i din opgaveløsning for at sikre, at alle henvendelser bliver registreret og fulgt op på løbende
  • er ansvarsbevidst, ordentlig og empatisk i din tilgang til opgaveløsning og medmennesker
  • har blik for de små og store sejre i hverdagen og formår at navigere i et svært landskab af interessenter og regler
  • kendskab til byggebranchen, byggeriets faser og byggepladserfaring er en fordel, men ikke et krav for at kunne bestride stillingen

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende og afvekslende udfordringer i en dynamisk organisation i rivende udvikling. Vi yder løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til overenskomst og supplerer med en god personalepolitik. Boligforeningen 3B er en familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæg-gelse, men der vil også være mødeaktivitet uden for almindelig arbejdstid.

Vil du vide mere, så kontakt Byggechef Mette Thiberg på telefon 7376 2807 eller Souschef Susanne Kühl på telefon 2974 7819.

Søg stillingen som Beboerkoordinator Via "Ansøg" linket inden ansøgningsfristen udløber onsdag den 15. marts 2017. 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 24. marts 2017. Tiltrædelse 1. maj

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder