Jobbet "Vil du arbejde med mobilitet, kollektiv trafik og infrastruktur?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger tre nye kollegaer til mobilitetsområdet i Center for Regional Udvikling. Her arbejder vi for at realisere Region Hovedstadens vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Vil du med?  

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!
 
Om stillingerne og mobilitetsområdet 
Hos os får du spændende opgaver som at deltage i både små og store projekter inden for fx kollektiv transport, udarbejde beslutningsoplæg, mødeforberedelse og notater til direktion og politikere samt at bidrage til analyser og udvikling af strategier på området. Dine konkrete opgaver vil afhænge af dine interesser, kompetencer og erfaringsniveau.
 
Mobilitetsteamet har til opgave at fremme bæredygtig og effektiv mobilitet inden for følgende tre overordnede indsatsområder: 

  • Sammenhængende trafiksystemer og infrastruktur: Greater Copenhagen trafikcharter, letbaner, byudvikling og vækst, fremkommelighedsprojekter, lokalbaner og stationsprojekter på Hillerød station og ved Hillerød syd (Favrholm) samt fremtidens transportbehov og transportløsninger.  
  • Planlægning og udvikling af det regionale busnet: Busbestilling inden for et budget på en ½ mia. kr. årligt, samarbejde med Movia og kommuner, bustilpasning til metrocityringen og letbane i Ring 3, projekter om fremkommelighed, transportplaner etc. 
  • Grøn mobilitet og grønne drivmidler: Omstilling af transporten til fossilfrihed, elbiler og elbilinfrastruktur, mobilitetsplanlægning og cyklisme. 

Vi har særligt behov for at styrke de to førstnævnte indsatsområder. En stor del af vores arbejde sker i tæt samarbejde med stat, kommuner, regioner, transportselskaber og vidensinstitutioner. 
 
Kompetencer 
Vi forventer, at du kan arbejde struktureret, og at du har erfaring med at gennemføre længerevarende og komplekse projekter med mange interessenter i spil. 
 
Vi arbejder i en politisk styret organisation med store ambitioner og højt til loftet, hvor det ofte går stærkt. Du skal derfor have en god politisk og organisatorisk forståelse, kunne lide at have mange bolde i luften og have evnen til at arbejde både systematisk og selvstændigt med opgaverne. 
 
Du har en relevant akademisk uddannelse, interesse og forståelse for politiske, økonomiske og tekniske aspekter på området. Du har analytisk sans - også gerne på områder af teknisk og/eller økonomisk karakter. 
 
Derudover lægger vi vægt på, at du er:  

  • god til mundtlig og skriftlig kommunikation 
  • dialogorienteret og god til at samarbejde med mange eksterne parter  
  • effektiv og resultatorienteret med fokus på at afslutte arbejdsopgaver 
  • en holdspiller, som har lyst til at arbejde i og på tværs af teams med forskellige fagligheder 
  • initiativrig og med et godt humør 

Det er vigtigt for os, at du er fleksible og åben over for at løse nye opgaver i samarbejde med såvel kolleger som borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver.   
 
Vi tilbyder 

  • et inspirerende og alsidigt arbejde med aktive og engagerede kolleger og med mange eksterne kontaktflader  
  • fokus på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer 
  • fleksibel arbejdstid  
  • aflønning efter overenskomst med den faglige organisation med mulighed for kvalifikationstillæg   

Om Enhed for mobilitet & teknologi  
Stillingerne er placeret i Enheden for mobilitet & teknologi, hvor vi er ca. 30 ansatte, som arbejder med data, mobilitet og teknologi inden for grøn, smart og sund omstilling.  
 
På teknologiområdet arbejder vi med smart city, digital infrastruktur, deleøkonomi, sundhedsinnovation samt understøttelse af nye disruptive forretningsmodeller.  
 
På mobilitetsområdet arbejder vi med at skabe en god trafikal infrastruktur og sammenhængende mobilitet, vi planlægger og udvikler den kollektive transport samt arbejder for en grøn omstilling af transporten fx med elbiler og cykler. 
 
Fælles for enheden er, at vi er en planlægnings- og udviklingsenhed, som ønsker at skabe resultater og værdi for borgerne gennem samskabelse med de relevante parter som fx kommuner, hospitaler, virksomheder, forskningsinstitutioner, trafikselskaber m.fl.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. 
 
Ansættelse i Enhed for mobilitet & teknologi, Center for Regional Udvikling pr. 1. maj 2017.  
 
Yderligere oplysninger  
Har du spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Pia Nielsen på telefon 5127 4664, chefkonsulent Birgit E. Petersen på telefon 2056 1243 eller specialkonsulent Jakob S. Villien på telefon 3866 5564. 
 
Læs mere om os her:  www.regionh.dk/Center-for-Regional-Udvikling
 
Ansøgning  
Ansøgningsfrist er den 14. marts 2017 kl. 12. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 20. og 22. marts og 2. runde samtaler den 27. marts.  Send din ansøgning, cv og eksamensbevis til os via vores online ansøgningsfunktion.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder