Jobbet "Alsidig maker søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Alsidig maker søges til FabLab Danmark

Få en hverdag omgivet af 3D-printere, laserskæring, CNC-fræser, kreativitet og innovation. Væksthus Sjælland og FabLab Danmark søger en dygtig tekniker, som skal være med til at drive og udvikle Fablab Danmark.

Vi søger en kollega, som er stærk i 3D og rapid-prototyping. Du er fx ingeniør, industriel designer eller produktudvikler. Gennem events, workshops, OpenLab og 1-1 forløb med virksomheder, studerende, skoleelever og iværksættere, er du med til at sætte FabLab-bevægelsen og fremtidens kompetencer på dagsordenen.

Når ideerne bliver flyvske, skal du kunne holde begge ben på jorden og arbejde hen mod konkrete produktløsninger i et tæt samarbejde med kunden.

Aktiviteterne i FabLab er meget alsidige, og vi møder mange forskellige mennesker. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt. Du bliver en del af et team på 4 personer.

FabLab Danmark ligger i Næstved og er en del af Væksthus Sjælland. Vores mission er at skabe flere dygtige iværksættere ved at arbejde målrettet med iværksætteri og innovation. Du skal være med til at vedligeholde og udvikle vores lab og samtidig evne at formidle og hjælpe virksomheder og iværksættere.

Vi forventer, at du:

  • er innovativ, kreativ og entusiastisk.
  • har solide kompetencer indenfor 3D-tegning/CAD.
  • har praktisk erfaring med 3D-print, laserskæring, CNC og lignende materiel.
  • har erfaring med innovationsprocesser og produktudvikling fra ide- til produktionsfasen.
  • har erfaring med programmering af f.eks. C++ (vi bruger Arduino).
  • har evnen til at drive undervisning og workshops.
  • er en levende og entusiastisk formidler med lyst til at lære fra dig.

Til gengæld tilbyder vi:

  • et kreativt miljø med mange muligheder og teknologier.
  • stor berøringsflade - lige fra skoleelever til opfindere og virksomhedsejere.
  • et job, hvor du er med til at udbrede kendskabet til digitale fremstillingsteknologier for især fremtidens maker-startups og iværksættere.
  • en hverdag med innovation og produktudvikling som omdrejningspunkt.

Væksthus Sjælland er en dynamisk organisation med fokus på at skabe resultater for erhvervslivet i Region Sjælland. Vi har et stærkt fagligt miljø og tilbyder en hverdag med høj grad af frihed og selvbestemmelse. Vi er resultatorienterede i alt, hvad vi gør, og vi har i hverdagen fokus på eksekvering og handling. Vi er 50 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Vordingborg, FabLab i Næstved og derudover er der kontorer på Vækstfabrikkerne rundt i hele Region Sjælland.

Lad os høre fra dig: Send din ansøgning senest d. 31. marts til Væksthus Sjælland via "Ansøg" linket, mrk. ”FabLab”. Vi afholder løbende samtaler.

Du er velkommen til at kontakte projektchef Jonas Ørts Holm på tlf. 2257 5317, hvis du har spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder