Jobbet "Miljømedarbejder - barselsvikariat" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Miljøafdelingen i Brøndby Kommune søger en energisk og serviceminded barselsvikar til opgaver inden for jordforureningsområdet.
 
Vi kan tilbyde et spændende barselsvikariat i en kommune og forvaltning i udvikling. Målet for miljøområdet er at forebygge miljøproblemer på en konstruktiv og effektiv måde i dialog med borgere og virksomheder. 
 
Om dig:
Vi forventer, at du har en akademisk eller teknisk uddannelse, hvor vand, kemi og miljø har været væsentlige parametre i dit forløb. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administration efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Du kan fx være miljøtekniker, ingeniør, miljøplanlægger eller geograf.
 
Det er vigtigt, at du: 

  • har kendskab til lovgivningen
  • har forståelse for vores rolle som miljømyndighed
  • er en teamplayer og viser respekt for andres faglighed
  • arbejder målrettet og afslutter opgaver
  • er nytænkende, så vi opnår en endnu bedre opgaveløsning
  • er god til at formulere dig i skrift og tale og kan se mulighederne i den digitale verden og bruge dem
  • evner at samarbejde med mange forskellige interessenter
  • er skarp på at yde en god service til politikere, borgere, virksomheder, teknikere, entreprenører samt til dine kollegaer i Teknisk Forvaltning og resten af organisationen. 

For at passe ind i vores organisation som menneske skal du være engageret, initiativrig, løsningsorienteret og god til at skabe overblik. Derudover skal du have humoristisk sans og gå-på-mod.
 
Vi er:
12 engagerede medarbejdere i Miljøafdelingen, der arbejder med en bred vifte af spændende opgaver inden for miljø, affald, natur og vand. Vi er teamorganiseret på afdelingsniveau og projektorganiseret på forvaltningsniveau, hvor vi er en del af Teknisk Forvaltning med ca. 140 medarbejdere.
 
Teknisk Forvaltnings vision er at gøre god service bedre for borgere og virksomheder i Brøndby Kommune. Miljøafdelingen har fokus på service og kvalitet i vores sagsbehandling og helhedsorienteret og tværfaglig opgaveløsning. Vi arbejder ud fra, at det skal være nemt, effektivt og hurtigt at gøre det rigtige for vores borgere, virksomheder og os selv - ikke mindst til gavn for miljøet.
 
Vores kultur er præget af åbenhed og dialog, og du har indflydelse på dine arbejdsopgaver og har i stor udstrækning selv mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag.   
 
Du kommer til - i tæt samarbejde med dygtige kollegaer i vores jord- og grundvandsteam - at arbejde med en bred vifte af jordforureningssager. Vi lægger stor vægt på sparring mellem kollegaer og løser opgaverne i fællesskab. Dine sager vil primært spænde lige fra jordhåndtering/-flytninger, §8- og §19-tilladelser til påbudsvurderinger i forureningssager.
 
Du bliver også en del af afdelingens øvrige opgaver, som dækker administration af miljølovgivningen, virksomhedstilsyn, grundvand, spildevand, badevand og affald. 
 
Udover at indgå i afdelingens teams bliver du en del af udvalgte projekter, som vi forventer, at du vil deltage aktivt i.
 
Vi lægger stor vægt på at være tilgængelige for alle vores borgere, virksomheder og samarbejdspartnere, og vi udfører en del kampagner. Det skal du også være en del af - også nogle gange udenfor arbejdstiden.
 
Er du interesseret?

Du kan læse mere om Teknisk Forvaltning på www.brondby.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøchef Kathleen Kjærulff på telefon 4328 2404, miljømedarbejder Anne Thane Christensen på telefon 4328 2703 eller Susanne Svenné på telefon 4328 2467.
 
Ansøgning og tiltrædelse 
Stillingen ønskes besat pr 1. april 2017 eller hurtigst muligt derefter.
Vikariatet løber fra 1. april 2017 og året ud.
 
Ansøgningsfrist: 13. marts 2017
Vi holder samtaler den 20. marts 2017

Sådan søger du stillingen:
Søg stillingen via "Ansøg" knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest. 

Om Brøndby:
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune, hvor det er godt at bo, leve og arbejde. Kommunen byder på et attraktivt og varieret boligudbud for såvel ejere som lejere. Med en beliggenhed tæt på skov og strand giver det et væld af udfoldelsesmuligheder for kommunens cirka 35.000 indbyggere.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder