Jobbet "Koordinerende netplanlægger til det danske gasnet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kom helt tæt på udviklingen af gassektoren og vær med til at sætte dit præg på, hvordan fremtidens gasinfrastruktur bliver en central del af den grønne omstilling. Som vores nye kollega i Procesteknik og Måling bliver du i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere en nøglespiller i at planlægge og koordinere udbygningen af det danske gasnet i henhold til de strategiske rammer og mål for sektoren. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne kontor i Ballerup.

Netplanlægning, biogastilslutninger og udarbejdelse af beslutningsgrundlag
Gassektoren går en spændende tid i møde, og vi har brug for en kollega til at varetage koordinering på tværs af gasenhedens specialer i forhold til at sikre, at relevante input og kompetencer inddrages i netplanlægningsprocessen. Du får ansvaret for at håndtere henvendelser om tilslutning af nye biagasanlæg til gastransmissionsnettet, ligesom du indsamler relevante informationer af både økonomisk, teknologisk og forretningsmæssig karakter, som du omsætter til kommissorier og bidrager med i udarbejdelsen af business cases.

Du får samtidig en central rolle i at opbygge et netplanlægningsforum, hvor Energinet.dk i samarbejde med gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen skal fastsætte og koordinere en strategisk retning for netplanlægning i hele sektoren. Du er som afdelingens ”generalist” medspiller i at kortlægge afdelingens centrale processer, opbygge og pleje eksterne snitflader/relationer og komme med forbedringsforslag med henblik på at skabe smidige, samarbejdsorienterede og agile forretningsprocesser. En vigtig opgave i den forbindelse er ansvaret for afdelingens interessentanalyse.

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team, hvor du i samarbejde med kollegaer er med til at skabe og forme fundamentet for fremtidens gassystem. Da jobbet er nyoprettet, får du stor indflydelse på at forme jobindholdet og tilrettelægge din egen hverdag. Der er i jobbet store udviklingsmuligheder, som understøttes af en tæt dialog med din leder samt relevante kursus- og udviklingsaktiviteter.

Teknisk generalist med flair for økonomi og samarbejde
Du har en relevant lang videregående uddannelse som fx ingeniør med flair for økonomi og minimum 7 års erhvervserfaring. Du har i dine tidligere jobs arbejdet meget på tværs og har en naturlig lyst til at arbejde som det koordinerende led mellem specialister og ledelse. Du har en god forståelse for strategi, KPI’er og målsætninger og formår at omsætte disse til konkrete initiativer og handlinger. Du er velfunderet på dansk og engelsk i både skrift og tale og trives med skriftlige opgaver. Da jobbet er forbundet med en vis rejseaktivitet (primært i Danmark), er det et krav, at du har kørekort til personbil

Din åbne og udadvendte personlighed gør dig i stand til at arbejde sammen med mange forskellige profiler, og du er selv initiativrig, opsøgende og nysgerrig i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Du arbejder systematisk og nøjagtig og føler dig godt tilpas i et ”nørdet” miljø, hvor faglighed, teknik og specialer er en fast del af den daglige dialog.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 15. marts 2017. Vi forventer at holde samtaler 21. marts 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Lindgren på telefon 2333 8715. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder