Jobbet "SAP-applikationskonsulent med mod på udvikling af Udbetaling Danmarks systemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du gøre hverdagen mere enkel for danskerne?
I ATP’s IT-afdeling er vi i rivende udvikling. Vores ambition er at være Danmarks mest forretningsvendte IT-organisation, hvilket kræver et tæt samarbejde mellem vores IT-organisation, ATP’s forretning samt eksterne IT-leverandører. Derfor søger vi en SAP-applikationskonsulent, der kan bidrage til vores ambitioner.  
 
Du kan koble forretningsbehov og SAP-teknik med den rigtige løsning  
Som SAP-applikationskonsulent bliver din rolle at omsætte og sikre forretningens behov til konkrete løsninger i SAP-systemerne. Du skal arbejde i projekter af varierende størrelse, hvor du i samarbejde med forretningskonsulenter og eksterne IT-leverandører udarbejder specifikationer af ønsket funktionalitet, som skal konfigureres og udvikles af vores eksterne IT-leverandører.  
 
Gennem kommunikation med vores eksterne leverandører sikrer du, at opsætningen i SAP-systemet er efter aftalt standard, ligesom du sørger for, at løsningerne er dokumenterede og efterfølgende kan overgå til drift.  
 
Eksempler på konkrete arbejdsopgaver er fx at:
 

  • rådgive forretningen om løsningsmodeller og arkitektur fra en IT-vinkel
  • bistå forretningen ved at finde inkonsistens mellem krav og løsningsdokumentation
  • analysere og fejlfinde i samarbejde med leverandører og forretningen i forbindelse med løsning af opgaver i projekter
  • holde vores løsninger simple og guide forretningen ift. dette
  • forankre løsninger i produktion.  

Opgavemæssigt kan vi tilbyde en meget alsidig hverdag, med både mere strategiske opgaver i tæt kontakt med beslutningstagere samt komplicerede projektopgaver på eksisterende og nye løsninger.
 
Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens SAP-platform i ATP?  
Vi forventer, at du har minimum 5 års hands-on erfaring på SAP indenfor FI/CO og eventuelt en industriløsning. Din erfaring må gerne stamme fra en større virksomhed eller konsulentbranchen, hvorigennem du kan påvise en forretningsvendt profil, stærk implementeringsevne samt styrke ift. at tilegne dig ny forretningsmæssig og teknologisk viden. Du kan se løsninger end-to-end og har gode kommunikative evner.
 
Du har let ved at forstå komplicerede forretningsprocesser, gode analytiske evner og gerne erfaring med SAP public sector industriløsningen. Det falder dig naturligt at gå teknisk i dybden, og vi forventer, at du kan holde både det forretnings- og applikationsmæssige overblik samt gå i tekniske detaljer med en stor kompleksitet.
 
Hvem er vi?  
Vores samlede SAP-enhed består af omkring 45 engagerede og dygtige medarbejdere, som arbejder i og på tværs af tre SAP-afdelinger. Du bliver ansat i vores SAP Application Development-afdeling bestående af 16 medarbejdere (en blanding af applikationskonsulenter og ABAP udviklere). Vi har en uformel samarbejdsform og en høj grad af selvstændighed.  
 
Sådan søger du  
Ansøgningsfristen er d. 12. marts 2017, og vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Kusk Langvad på 5197 1890.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder