Jobbet "SAP ABAP-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SAP ABAP-udvikler til udvikling af ATP's business platform
ATP’s IT-afdeling er i kraftig vækst. Vi er ca. 250 medarbejdere, der har som ambition at være en del af Danmarks mest forretningsvendte IT-afdeling. Det kræver et tæt samarbejde mellem vores IT-afdeling og ATP’s forretning, og derfor søger vi en ABAP-udvikler, som vil være med til at videreudvikle og vedligeholde ATP’s business platform.  
 
Du kan omsætte behov til løsninger i SAP  
Som SAP-udvikler skal du omsætte forretningens behov til konkrete løsninger i SAP-systemerne. Du kommer både til at arbejde i afdelingen Application Management, ligesom du skal indgå i projekter af varierende størrelse, hvor du i samarbejde med applikationskonsulenter vil designe og udvikle vedligeholdsvenlige og driftsstabile løsninger.  
 
Da ATP har mange komponenter på sin IT platform, er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde med løsninger, der berører flere forskellige teknologier. ATP’s Business Platform består af ca. 60 % SAP. Løsningerne er baseret på FS-CM, FS-CD og FI/CO/BW samt HR.  
 
Sæt retningen for fremtidens SAP-platform i ATP  
Vi forventer, at du har minimum 2 års hands-on erfaring med ABAP udvikling på SAP indenfor FI/CO og/eller en industriløsning. Din erfaring må gerne stamme fra en større virksomhed eller konsulentbranchen, hvorigennem du kan påvise en stærk forretningsvendt profil, stærk implementeringsevne samt styrke i forhold til at tilegne dig ny forretningsmæssig og teknologisk viden.  
 
Det er essentielt, at du brænder for din faglighed og evner at bruge den i en forretningsmæssig sammenhæng, ligesom du er optaget af nye muligheder indenfor nye teknologier og fremtidsperspektiver i SAP HANA.
 
Du har let ved at tilegne dig forståelse for komplicerede forretningsprocesser og har gode analytiske evner. Vi forventer, at du kan holde både det forretnings- og applikationsmæssige overblik og gå i tekniske detaljer med en stor kompleksitet. Da du vil have en bred berøringsflade på tværs i ATP, forventer vi, at du er imødekommende, kommunikerende og vant til at arbejde som en del af et større team.  
 
Vil du være med til at udvikle ATP’s business platform?  
Hos os kommer du til at indgå i en SAP-enhed på omkring 45 engagerede og dygtige SAP-medarbejdere, som arbejder i og på tværs af tre SAP-afdelinger. Vi har en omfattende, forskelligartet og bred opgaveportefølje indeholdende både større forretningsmæssige projekter og store tekniske omlægninger.  
 
Du bliver ansat i afdelingen SAP Application Management, der består af 13 medarbejdere og er en blanding af applikationskonsulenter og ABAP-udviklere. Opgavemæssigt kan vi tilbyde en meget alsidig hverdag med både mere strategiske opgaver i tæt kontakt med beslutningstagere samt komplicerede projektopgaver på eksisterende og nye løsninger. Vi har en uformel samarbejdsform og en høj grad af selvstændighed.
 
Sådan søger du  
Ansøgningsfristen er d. 12. marts 2017 og vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bente Kammer Biermann på 3045 4622.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder