Jobbet "Business Intelligence Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du knække komplekse tal og omsætte dem til brugbar viden for forretningen?

Brænder du for at skabe resultater og bane vej for datadrevet forretningsudvikling i samarbejde med inspirerende og ambitiøse kolleger? Så tilbyder vi en stilling, hvor du spiller en nøglerolle i design og implementering af værdiskabende og langtidsholdbare løsninger og koncepter indenfor Business Intelligence.
 
Som Business Intelligence Specialist får du en omskiftelig og til tider hektisk hverdag i en afdeling med et godt socialt sammenhold. Nogle af dine konkrete opgaver bliver: 

  • Samarbejde med et stærkt hold af dedikerede og engagerede kollegaer, herunder Data Scientists og forretningskonsulenter
  • Styrkelse af dine tekniske kompetencer inden for de nyeste Microsoft BI teknologier herunder SQL Server 2014/2016, SharePoint 2013 og Visual Studio Online
  • Engagement i alle projektfaser-, hvor vi følger vores gennemarbejdede udviklingsmodel inklusiv test og udrulning.  

Datakompleksitet og volumen giver dig energi  
Stillingen forudsætter erfaring med udvikling af løsninger baseret på Microsoft SQL Server platformen. Derfor forventer vi, at du har kvalifikationer indenfor flere af følgende emner: 

  • T-SQL, SSIS, SSAS og SSRS
  • Databasedesign og datamodellering
  • Behovsafdækning og løsningsdesign
  • Opgavenedbrydning og estimering af projektaktiviteter.  

Personligt er du vant til at tage initiativ og du har god føling med, hvornår det er helt på sin plads at udfordre det eksisterende. Du kommunikerer godt med alle niveauer i organisationen, hvor du imødekommer behovsdrevne dataleverancer konstruktivt og med god energi.  
 
Hvem er vi?  
I Business Intelligence bliver du en del af området Forretningssupport og –analyser, hvor vi baner vej for datadrevet forretningsudvikling. Vi knækker komplekse tal og omsætter dem til brugbar viden for ATP’s forretning. Vi er som resten af ATP i en rivende udvikling for at gøre det bedre og billigere for ATP’s kunder. Både når vi designer og søsætter løsninger inden for Business Intelligence i tæt samarbejde med projekter, og når vi holder overblikket over driften på de velfærdsydelser, ATP administrerer.
 
Vi lægger vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid og tilbyder en god løn efter kvalifikationer.
 
Sådan søger du
Ansøgningsfristen er 12. marts 2017, og ansøgninger vil blive behandlet løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Information Management, Karsten Young Andersen tlf. 2115 8809. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder