Jobbet "Teamleder for UX/UI-afdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en empatisk personaleleder? Har du stor erfaring med UX og stakeholder management? Brænder du for customer success, og er det naturligt for dig at understøtte beslutninger med business intelligence og målbar brugeradfærd? Og har du lyst til at bruge dine talenter til at skabe en bedre skoledag for tusindvis af børn og unge? Så er vi måske klar til at rulle den røde løber ud for dig.

Vil du være med til at skabe fremtidens skole?
At gøre skolebørn klogere er en vigtig opgave, som man kun kan tillade sig at tage seriøst. Det gør vi hos Clio Online, hvor vi udvikler 100 % digitale undervisningsmaterialer til skoleelever i Danmark og Sverige og snart også mange flere lande. Vi leverer markedets bedste digitale læremidler, og det stiller store krav til vores it-afdeling. Derfor søger vi løbende nye kollegaer til vores it-team på ca. 50 dedikerede medarbejdere. Vi søger netop nu en stærk profil til at lede vores UX/UI-team, hvilket bliver en ny og meget central rolle i vores organisation. Vi har brug for din hjælp til at sikre fremdrift, koordinering og brugerinddragelse i nye projekter på tværs af landegrænser. Vi ønsker at blive langt bedre til at onboarde vores brugere i de funktioner, vi allerede har udviklet, og du er derfor tiltænkt en central rolle i denne udfordring sammen med stærke kræfter på tværs af organisationen.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kommer ind i et professionelt arbejdsmiljø, hvor du kan være med til at sætte et betydeligt aftryk på fremtidens skole. Vi er en kreativ virksomhed, og hos os vil du udelukkende arbejde med moderne, agile udviklingsmetoder, og du kan altid være sikker på, at vi afsætter nok ressourcer til at sikre den høje kvalitet. Arbejdet vil være udfordrende, og kun fantasien sætter grænser for dine udviklingsmuligheder, hvis bare du har lysten og evnerne.

På trods af vores høje kvalitetskrav er der plads til fleksible arbejdstider, hvor du kan hente børn i ordentlig tid og/eller passe dine fritidsinteresser. Vi synes selv, at Clio Online er et rart sted at være. Du vil opleve et professionelt, kreativt og uformelt arbejdsmiljø med tæt samspil mellem afdelinger, lande og faggrupper. Hver dag omkring kl. 12 kan du dufte den frisklavede mad fra vores køkken med egen kok, og der er altid kaffe på kanden – både sort som tjære og moderne cafeversioner.

Derudover er vi ikke blege for at feste til den lyse morgen og fejre vores sejre med kage og champagne. Du vil også få mulighed for at udfordre dine kollegaer ved bordfodboldbordet eller til de hyggelige brætspilsarrangementer.

Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt HR-chef Mette Julie Lindhardtsen på tlf. 5355 5320. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Søg jobbet via "Ansøg" linket senest d. 20. marts 2017. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder