Jobbet "Konsulent til EU Kontoret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Konsulent til EU Kontoret, Københavns Universitet

Vil du støtte forskerne på Københavns Universitet i arbejdet med at løse samfundets store udfordringer? Så har vi måske jobbet til dig.

EU Kontoret, under afdelingen Forskning & Innovation, søger en EU-konsulent. I samarbejde med kontorets erfarne medarbejdere vil du stå for støtte og rådgivning til forskere, der søger eller allerede har modtaget bevillinger fra EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation.
EU Kontoret består af et pre-award-team, som hjælper forskere med udarbejdelse af ansøgninger, og et post-award-team, der yder administrativ support til driften af universitetets EU-koordinatorprojekter. Stillingen er som udgangspunkt i pre-award-teamet, men stillingen vil også indebære post-award-opgaver efter behov.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bistå forskere med ansøgninger om EU-midler (primært større samarbejdsprojekter)
  • Rådgivning af universitetets forskere omkring mulighederne i EU’s rammeprogrammer
  • Deltage i netværk med kolleger i Danmark og resten af Europa
  • Videndeling om nyheder, tendenser og udfordringer inden for rammeprogrammerne
  • Administrativ support til nye og igangværende projekter

Vi forestiller os, at du har:

  • En akademisk uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau
  • Gerne praktisk erfaring med EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation
  • Gode it-kundskaber, herunder Office-pakken
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner, herunder engelsk på forhandlingsniveau
  • Gode interkulturelle kompetencer og samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt job placeret i et velfungerende og erfarent kontor
  • Masser af udviklingsmuligheder og mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdet
  • Bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdsparter
  • En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv

Vi lægger vægt på personlige egenskaber som analytisk sans, selvstændighed, engagement og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstid og aflønning aftales i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til kontorets faglige leder Poul Petersen (2875 2810 / pope@adm.ku.dk) eller kontorets daglige leder Karl Hansen (4047 5077 / karh@adm.ku.dk).

Læs mere om EU Kontoret her: http://eu.ku.dk/

Ansøgningsfrist d. 16. marts 2017

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12. Du finder opslaget på http://jobportal.ku.dk/. Ansøgningen bilagt CV samt dokumentation for uddannelse skal sendes elektronisk via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder