Jobbet "Konstruktør med initiativ og drive" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

powerstow_gruppe

Vil du være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i lufthavne verden over, og synes du, at det er spændende at følge din ide fra tegnebrættet til implementering i produktionen?

Kom med på holdet i en international økonomisk sund virksomhed
som er markedsledende, og hvor vores succes bygger på, at vi er på forkant med at afdække kundens behov. Power Stow A/S er en internationalt orienteret virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods. Vi eksporterer til 24 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7/365 i over 100 lufthavne verden over, så vi arbejder ud fra devisen ”det skal virke”.

Power Stow A/S er danskejet med domicil i Gadstrup samt datterselskaber i USA og Hong Kong, og vi er i alt 80 ansatte. Som konstruktør bliver du en del af teknisk afdeling, som består af 6 fagligt stærke kollegaer, der ledes af den tekniske direktør, som også er virksomhedens ejer.

Du kan sætte yderligere skub i tingene
og motiveres af, at de montagetegninger og styklister, som du udarbejder ud fra ordrespecifikationer, bliver til det færdige produkt, som du kan følge hele vejen gennem produktionen. Du forstår vigtigheden af samspillet mellem konstruktion og produktion og synes derfor også, at det er inspirerende at indgå i et tværfagligt samarbejde og være bindeled mellem salg, logistik, indkøb, el-teknik og produktion.

Du tager udfordringen op
og vil gerne bidrage med initiativer og nytænkning til udvikling af hjælpeværktøjer til produktionen samt kontinuerlige konstruktionsforbedringer, nye features og optioner til vores produkt - bl.a. på basis af inputs fra vores kunder. Du har den energi og det engagement, der skal til for at byde ind med løsninger og ideer, så du selvstændigt kan løse mindre udviklingsopgaver men også støtte vores udviklingsingeniører i større udviklingsprojekter, og du ved, hvor vigtigt det er at overholde dine deadlines, så alle kan komme videre i processen.

Din baggrund:

  • Du er uddannet produktionsteknolog, maskintekniker el. lign.
  • Du har erfaring med at konstruere i 3D CAD og gerne SolidWorks
  • Du forstår samspillet mellem konstruktion og produktion
  • Du har gode dansk og engelskkundskaber - både i skrift og tale
  • Du har ERP-erfaring og gerne i Microsoft Dynamics NAV (Navision)
  • Du har godt kendskab til Microsoft Office-pakken

Om dig:

  • Du er stolt af dit kvalitetsarbejde, som du afleverer til dine kollegaer og i sidste ende til kunderne
  • Du er løsningsorienteret og målrettet
  • Du kan arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams og er god til at afstemme forventninger
  • Du er engageret og har drive
  • Du vil gerne lære nyt og deltage i udvikling
  • Du har humor og vil være en del af et hold, hvor alle tager ansvar og er fleksible i forhold til roller og arbejdsopgaver

Vil du med på holdet
i en virksomhed med stort potentiale, hvor vi vil opleves som professionelle og som de bedste i markedet inden for vores forretningsområde? Vi har et godt arbejdsmiljø samt en sjov og uformel omgangstone, og du vil komme på hold med kompetente og entusiastiske kollegaer, som fungerer i et uformelt miljø.

Du vil få en løn, som modsvarer dine kvalifikationer, og vi tilbyder pensionsordning og frokostordning.

Er det noget for dig
så send ansøgning og CV pr. e-mail via "Ansøg" linket snarest muligt. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Martin Vestergaard på tlf. 4633 6035 eller på mobilnr. 4014 1419.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder