Jobbet "Erfaren it-projektleder med fokus på it-infrastruktur og -sikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet.dk står overfor at realisere en række strategisk vigtige it-infrastrukturprojekter og søger derfor en erfaren og teknisk stærk it-projektleder, der har bevist evnen til at lede store og komplekse it-projekter, der vedrører it-infrastruktur og it-sikkerhed. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Du sikrer fremdriften i projekterne
Vi har behov for en teknisk dygtig it-projektleder, der kan sikre en succesfuld implementering af en række strategisk vigtige it-infrastrukturprojekter, der har til formål at sikre, at vores platform og netværk gennem automatisering og simplificering er både effektiv og stabil.

Det er en opgave, der kræver stærke projektledelsesevner og en solid erfaring med at gennemføre it-infrastrukturprojekter. Du har således en stærk indsigt i implementering af netværk og infrastruktur, men det er samtidig vigtigt, at du også kan tænke i helheder og se teknikken som en del af et samlet perspektiv. Du har selvstændigt ledet komplekse it-infrastrukturprojekter og har desuden ageret som delprojektleder af infrastrukturprojekter i større forretnings- og forandringsprojekter.

Vi forventer, at du med din personlige gennemslagskraft og solide faglige erfaring er i stand til at sikre fremdriften i projekterne, ligesom du kan håndtere og kommunikere med interessenter på alle organisatoriske niveauer. Det er en forudsætning, at du er i stand til at lede og koordinere leverancer i tæt samarbejde med dine kollegaer og eksterne it-leverandører.

Du arbejder selvstændigt med et stort personligt drive
Du har en relevant akademisk uddannelse og minimum 6 års praktisk erfaring fra it-branchen med ledelse af it-infrastrukturprojekter. Det er en fordel, hvis du desuden har bestået PRINCE2™ Practitioner og IPMA niveau C. Vigtigst er det dog, at du til fulde mestrer projektledelsesdisciplinerne og gennem personligt lederskab sikrer projektets resultat i tæt samarbejde med projektdeltagerne.

Som person arbejder du struktureret og har fokus på høj kvalitet. Du er leveranceorienteret og sætter en ære i at holde, hvad du lover. Samtidig er du forretningsorienteret og god til at kommunikere, så du kan forklare og begrunde dine beslutninger – teknisk såvel som forretningsmæssigt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg”, så vi har den senest 10. marts 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Dalgaard på telefon 2333 8837. Vi forventer at holde samtaler 16. marts 2017. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder