Jobbet "Konsulent til ledelse af innovationsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Konsulent til ledelse af innovationsprojekter inden for sundheds- og velfærdsteknologi

Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi på Teknologisk Institut søger dig, der vil være med til at gennemføre og udvikle vores aktiviteter i CareLab Innovation. Du kommer til at spille en central rolle i at hjælpe danske virksomheder med at udvikle morgendagens velfærdsteknologier og fremtidens løsninger på velfærdsområdet. 

Projektledelse, design og prototypeudvikling 
Det meste af din tid vil gå med gennemførelse af konkrete udviklingsforløb, hvor du i tæt samarbejde med kunder og kolleger udvikler og tester nye og innovative velfærdsteknologier, som sikrer at såvel kunden som slutbrugeren får den helt rette løsning i forhold til behov og efterspørgsel.

Dine arbejdsopgaver vil derudover bestå i opsøgende kundekontakt og rådgivning. Vi lever af tilfredse kunder, så en helhedsorienteret løsning af kundeopgaver med høj kvalitet er for dig en selvfølge. Opgaverne omfatter udover generel projektledelse bl.a.: 

  • Facilitering af brugerdrevne processer til afdækning af behov 
  • Dialog med brugere og virksomheder  
  • Udvikling af mock-ups til etablering af proof-of-concept 
  • Design og udvikling af prototyper, CAD, CAM og 3D modellering (polygon) 
  • Evaluering og test af prototyper og produkter  
  • Skriftlig afrapportering og ansøgninger

Du bliver en del af et udfordrende og spændende miljø med udviklende opgaver og muligheder, som du har store muligheder for selv at præge og bestemme løsningen af. 

Ingeniør, industriel designer eller sundhedsfaglig baggrund 
Uddannelsesmæssigt kan du være ingeniør eller industriel designer, og du har arbejdet med udvikling og afprøvning af løsninger inden for pleje- og sundhedssektoren. Det kan også være, du har en sundhedsfaglig baggrund, som har givet dig den viden og erfaring, vi efterspørger. Det vil have stor betydning, at du har erfaring med programmering og visualisering, gerne i C#, SolidWorks og fx Blender. 

Det vigtigste er din viden og kunnen, og at du er vant til at arbejde selvstændigt og målrettet i en travl og kvalitetsbevidst organisation, som stiller krav til medarbejderne og deres resultater. Teoretisk metodekendskab vægtes også højt.  

Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi 
Du får 10 engagerede kolleger, som arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter, innovation og implementering af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.  

Centret er placeret i Forskerparken i Odense, som også vil blive din arbejdsplads. 

Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Tobias Theodorus Perquin på telefon 7220 3471 eller centerchef Jørgen Løkkegaard på telefon 7220 2887. 

Vi inviterer løbende til samtaler, så vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest den 12. marts. 

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder