Jobbet "Ingeniør/elektronikfagtekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør/elektronikfagtekniker til patientkald- og alarmløsningshåndtering

Region Hovedstaden skal i de kommende år implementere en ny platform for højteknologisk patientkald og alarmløsning på kommende sygehusbyggerier. Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) søger en kollega, der vil være en del af det team, der skal supportere, vedligeholde og videreudvikle løsningen. Måske er det dig?  

Om jobbet  
Du kommer til at indgå i en gruppe, som har ansvaret for regionens patient- og alarmkaldsløsninger, hvor du skal rådgive og implementere løsningerne i regionens virksomheder. Du bliver en del af et supportteam, som varetager opgaver inden for det medicotekniske/it-mæssige område, og du bliver derfor en del af sektionens indgang for virksomheder til CIMT på medicoområdet.

Derudover vil du skulle:

  • indgå som underviser og supportperson for klinisk personale under implementeringsforløbet  
  • være med til at koordinere sektionens konsoliderings- og implementeringsopgaver primært på patient- og alarmkaldsløsninger, men også andre områder  
  • dokumentere patient- og alarmkaldsløsningerne, som du får medansvar for i CIMTs driftssystemer  
  • deltage i projekter og evt. udbud
  • være bindeled mellem it, medicoteknik og klinik med fokus på at skabe resultater

Jobbet er selvstændigt og fleksibelt, da du i høj grad er med til at planlægge din arbejdsdag i forhold til opgaver om sager, der er meldt ind fra hospitalerne om patientkald og alarmløsninger.

Du vil på sigt kunne indgå i en vagtordning på tværs af hospitaler, hvor der også kan indgå andre medicotekniske systemer udover patient- og alarmkaldsløsninger.   

Om dig  
Du er stærk på det it-faglige område og har gerne interesse for sundhedsteknologi. Herudover forventer vi, at du: 

  • er uddannet ingeniør, elektroniktekniker, datatekniker eller tilsvarende har opbygget en erfaring for både elektronik og it
  • forstår forretningen og kan analysere arbejdsgange og it  
  • har grundlæggende forståelse for operativsystemer, database, webservere og storrage samt netværk (TCP/IP, routing og firewalls etc.)
  • har erfaring med support og vedligeholdelsesfunktioner samt kendskab til sagshåndteringssystemer og ITIL-processer      
  • kan formidle teknisk stof til ikke-teknikere herunder også varetage undervisningsfunktion
  • har stærke evner inden for koordinering

Derudover ser vi også, at du:  

  • er selvstændig, selvstartende og trives med forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med hospitalerne og øvrige interessenter
  • kan begå dig på alle niveauer og kan tilpasse din kommunikation samt interessenthåndtering på alle organisatoriske niveauer  
  • er nysgerrig af natur og ser forandringer som muligheder  
  • har en fantastisk evne til at fokusere din energi på at løse en opgave og stopper ikke før, at den er løst til kundens tilfredshed  
  • kan arbejde under pres

Det vil være en fordel, hvis du har en generel viden om apparaturer på hospitaler. 

Hos os
Du bliver en del af en sektionen It-integration og Apparaturudvikling, som i alt har 42 ansatte. Sektionen er underinddelt i tre mindre teams med en teamkoordinator pr. team, som håndterer den daglige koordinering, men du vil personalemæssigt referere til en sektionschef. Du vil indgå i et team med tre kollegaer.

Sektionen arbejder med projektering og nyetablering af patientkald og alarmløsninger i forbindelse med renovering og nybyggerier af hospitaler samt implementering og konfigurering af en platformsløsning i hele regionen.

Vi tilbyder:   

  • en stor vital arbejdsplads i hovedstadsregionen i et dynamisk og uformelt miljø   
  • et job med høj faglighed, stærkt fællesskab og kontakt til mange forskellige faggrupper   
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling   
  • en fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar    

Løn- og ansættelsesforhold  
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for
forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.  

Arbejdsstedet afklares i forbindelse med ansættelsen. Vores hovedkontor ligger på Borgervænget på Østerbro.  

Arbejdsopgaverne kan og vil kræve ophold på regionens forskellige lokationer, så transport vil være en del af din arbejdsdag, og vi ser derfor gerne, at du har kørekort til personbil. Rejser af en til to dages varighed kan forekomme.  

Yderligere oplysninger  
Du er velkommen til at kontakte projektleder Frieda Petersen på tlf.: 3034 7176 eller mail Frieda.petersen@regionh.dk eller sektionschef Carsten Lind på tlf.: 2441 9625, mail: Carsten.lind@regionh.dk.

Ansøgningsprocedure
Er du interesseret? Så søger du stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via vores online rekrutteringssystem.  

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2017 kl. 12. Da vi forventer at holde samtaler løbende, kan du med fordel sende os din ansøgning allerede i dag.  

Du kan læse mere om os her: www.regionh.dk/imt  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder