Jobbet "Skarp Lead Java udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skarp Lead Java udvikler med stærke Spring kundskaber

Skarp Spring/Java udvikler søges til Alm. Brand

  •  Har du Spring og Java på rygraden?
  •  Er du klar til et udfordrende job i spændingsfeltet mellem det         teknisk mulige og de forretningsmæssige ønsker?
  • Vil du være med til at hæve baren for hvad der kan leveres i IT?
  • Værdsætter du ejerskabet af processen fra User Story til produktion?
  •  Og er automatisering og procesoptimering et interesseområde?

Så læs mere her
Med en investering på over 100 millioner kroner har Alm. Brand startet den største kundesatsning i nyere tid. En ambitiøs ny vækststrategi skal være med til at transformere Alm. Brand til en innovativ forretning med kunden i fokus, og digitalisering er en helt central driver i denne proces.

Strategi, platform og ressourcer er klar, og nu søger vi efter en række specifikke kompetencer til at supplere holdet på 150 dedikerede kolleger i IT og Innovation, som står bag digitaliseringen.  

Så her er en unik mulighed for at være med på et State-of-the-Art digitaliseringsprojekt i en attraktiv og ambitiøs organisation, som har et kundedrevet og kommercielt mindset.

Det faste integrationsteam på 6 udviklere og en Scrummaster har ansvar for alle integrationer både internt og eksternt i organisationen, så her er et udfordrende job, hvor du som udvikler sammen med resten af teamet skal levere robuste og solide integrationsløsninger med ansvar for alle skridt i udviklingsprocessen.

Teamet arbejder mod målet ”integration som hyldevare”. For at nå det mål investerer vi i en høj grad af automatisering i både build, test og deploy processerne, og der er behov for at styrke kompetencerne inden for automatiseret test af kode.  Desuden arbejdes på opbyggelse af skabelon projekter med det formål at minimere udviklingsindsatsen for standardintegrationer.

Integrationerne kører på Docker baseret platform med indbygget service discovery, monitorering og logning.

Du får

  • En alsidig og udfordrende stilling, hvor du virkelig kan få indflydelse på gennemførelse af spændende projekter
  • Faglig sparring på højt niveau
  • Mulighed for reelt at gøre en forskel for rigtig mange menneskers hverdag med systemer
  • Mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø og med mulighed for relevant videreuddannelse
  • Attraktiv lønpakke med god pension, forsikring, frokost mm

Dine primære opgaver

  • Udvikling af (kode) test guidelines og support evangelisering af test 
  • Integration mellem primære systemer fx Salesforce og TIA
  • Opsætte pipelines i Jenkins
  • Opbygning af automatiseret test scenarier
  • Udvikle test suiter
  • Tilpasning eller nyoprettelse af Maven archetypes/Spring starter projects
  • Medvirke til analyse, design og programmering af user stories, herunder også test

Du har

  • Længerevarende relevant uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør eller lign.
  • Minimum 5 års erhvervserfaring
  • Solid erfaring med Java, Spring, Spring boot og Spring batch
  • Erfaring med Apache Camel, Apache Cxf, Git, JUnit, Selenium/Cucumer
  • Erfaring med integrationsproblemstillinger og fokus på driftsstabilitet og overvågning
  • Gerne erfaring med Salesforce api, Jenkins, Maven og archetypes, Grafana, Prometheus, Docker og ELK
  • Evnen til at se og implementere løsninger, hvor andre ser begrænsninger
  • Teoretisk og praktisk erfaring med begreber som ”løs kobling” og ”non breaking changes” 

Du er

  • Ansvarsfuld og initiativrig
  • Selvstændig men samtidig god til at samarbejde med såvel kollegaer som kunder
  •  Indstillet på en open source tilgang og du bidrager med ideer såvel som kode

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre herfra. Det tager som regel kun 10 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

Alm. Brand A/S er en dansk, finansiel koncern bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er en række datterselskaber. Koncernen driver virksomhed inden for skadesforsikring, bankvirksomhed samt liv- og pensionsforsikring, ligesom der drives investeringsvirksomhed som led i den primære driftsaktivitet. Arbejdsglæde smitter og Alm. Brand Koncernen ønsker stor arbejdsglæde. Stor arbejdsglæde kan omsættes til engagement, motivation og tilfredshed. Vi forventer, at du som medarbejder bidrager positivt til udviklingen af Alm. Brand.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder