Technical Instructor
Er du en professionel formidler, der brænder for teknisk undervisning i et internationalt miljø?
Er du en professionel formidler, der brænder for teknisk undervisning i et internationalt miljø? Og ønsker du at spille en afgørende rolle i træning og uddannelse af blandt andet maskinmestre og ingeniører, såvel interne som eksterne? Så er dette din karrieremulighed!
MAN PrimeServ Academy Frederikshavn søger en Technical Instructor, der har kendskab til vores fire-takts dieselmotorer, reduktions gear, propeller og Alphatronic fjernbetjening, og som vil sikre uddannelse og træning af høj kvalitet. Du bliver en del af et yderst engageret team, bestående af kolleger i Holeby. København og Frederikshavn. Herudover har MAN PrimeServ globalt 13 akademier i en organisation med mere end 100 forskellige lokationer, primært i lande som Tyskland, England, Frankrig, Sydkorea, Kina og USA. Du bliver således en del af et internationalt miljø.
Vore instruktører i MAN PrimeServ Academy gennemfører en lang række kurser vedrørende vores fremdrivningsanlæg (fire-takts dieselmotorer, reduktion gear, propeller og fjernbetjening) for såvel interne medarbejdere som eksterne interessenter. Træningen inkluderer blandt andet drift, fejlfinding og vedligeholdelse samt programmering af fjernbetjenings / sikkerheds system enheder. Vi forestiller os derfor, at du har stor teknisk erfaring, samt muligvis erfaring med planlægning og gennemførelse af undervisning. Du har eventuelt siddet i en lignende funktion eller har undervist på en teknisk skole. Vigtigst er det, at du kan brænde igennem over for de teknikere, som skal undervises, så vi sikrer et højt videns- og færdighedsniveau.
Arbejdsopgaver:
- Træning og uddannelse af interne og eksterne interessenter
- Ansvarlig for forberedelse, dokumentering og udførelse af teoretisk og praktisk undervisning, der omfatter drift, fejlfinding og vedligeholdelse af fremdrivningsanlæg
- Aktiv deltagelse i den igangværende udvidelse af uddannelsesaktiviteterne
- At skræddersy uddannelserne i overensstemmelse med gældende standarder inden for PrimeServ Akademierne.
- Repræsentation af MAN Diesel & Turbo på verdensplan gennem kursusaktivitet i fortrinsvis Grækenland, Indien, Korea, Kina og Fillippinerne svarende til ca. 10 - 50 dages undervisning årligt. De resterende dage foregår i Frederikshavn.
Kvalifikationer:
- En teknisk uddannelse som f.eks. ingeniør eller maskinmester kombineret med praktisk erfaring indenfor dit fagområde
- Produktkendskab indenfor skibsfremdrivning – herunder gerne kendskab til MAN Diesel & Turbos produkter (dieselmotorer, gear, propeller og elektroniske fjernbetjeningssystemer). Du er fortrolig med el og elektronik, herunder fejlsøgning.
- Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring, men er du som person udadvendt og brænder for undervisning, så vægter vi også det højt
- Du er en dygtig formidler af teknisk viden på engelsk
- Du er fleksibel i forhold til din kursusportefølje og er robust af natur, således at kritik og feedback ikke slår dig af pinden
- Ansvarlighed, gode samarbejdsevner men også evnen til at arbejde selvstændigt er nøglekvalifikationer for den rette person
Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer og internationale karrieremuligheder i en innovativ og global virksomhed
- Et tempofyldt og spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i alle de berørte områder
- En hverdag hvor det faglige niveau er højt
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredssikring og flextid
Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Tommy Rand Mølau på tlf. +45 3385 2071 eller via e-mail TommyR.Moelau@man.eu. Yderligere oplysninger om MAN Diesel & Turbo kan hentes via vores hjemmeside http://dieselturbo.man.eu/. Her kan du bl.a. læse om vores historie, produkter og nærmere om, hvad det vil sige at være ansat hos os.
Vi foretrækker en elektronisk ansøgning via vores hjemmeside (linket på stillingsopslaget), hvor du også bedes vedhæfte CV. Du er meget velkommen til at kontakte HR Partner Marianne Koch Fischer på tlf. +45 9620 4068, hvis der er noget du er i tvivl om, når du søger stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 5. marts 2017.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder