Jobbet "Mekanisk konstruktør til produktudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Scangrip-AS_Top

SCANGRIP er en succesfuld og global vækstvirksomhed med firstmover position som innovativ og førende producent af LED-arbejdslys til det professionelle marked. For at styrke vores tekniske udviklingsteam yderligere, søger vi nu en dygtig og dedikeret plastspecialist/-konstruktør.

I tæt samarbejde med det øvrige team og vores leverandører i Kina kommer du til at arbejde med mekanisk konstruktion og produktudvikling. Dine opgaver vil bestå af konstruktion af metal- og plastemner, 3D/2D-tegning, styring/rådgivning omkring materialevalg, udfærdigelse af teknisk dokumentation og styklister, og i det hele taget sikre en høj produktkvalitet.

Du er stærk i plastmaterialer, og har erfaring med 3D-CAD værktøj (gerne Autodesk Inventor) og kender til sprøjtestøbning, værktøjskonstruktion og ekstrudering. Du har desuden kendskab til flydeforhold, sugninger, sammenflydning, materialevalg, slip mm.

Ud over mekanisk konstruktion kommer du til at arbejde med beregning af køleprofiler og optiske løsninger, og erfaring med dette er derfor en fordel.

Vi forventer, at du har en praktisk tilgang til opgaverne, en solid teknisk indsigt og en uddannelse som værktøjs-/plastingeniør, produktions-/konstruktionsingeniør, maskiningeniør eller tilsvarende, helst med 3-5 års praktisk erfaring fra et lignende job.

Du bliver en del af udviklingsteamet, hvor vi løser opgaverne i tæt samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i et team, og samtidig er selvkørende og arbejder struktureret og løsningsorienteret og følger dine opgaver helt til dørs. Vi lægger vægt på, at du har en god energi, og kan overskue mange sideløbende projekter.

Da vi er en virksomhed i stærk vækst, vil opgaverne løbende variere, og det er derfor vigtigt, at du er både fleksibel og forandringsparat. Du får mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på jobbet, og bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø.
 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den via "Ansøg" linket hurtigst muligt og inden 15. marts 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte product development manager Henrik Holmskov Hansen på tlf. 2887 7627.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder