Datateknikere til C4-værkstedet

Udløber i dag

Arbejdssted
Korsør
Oprettet
1. februar 2017
Udløber
22. februar 2017
Ref
84079
Kontakt
Hans-Henrik Nissen Knudsen - Tlf: 9350 4518
Jobtype
Fastansættelse

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? 
Til vores C4-værksted, søger Forsvarets Hovedværksteder to Datateknikere.

Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau. Myndigheden er organiseret under Værnsfælles Forsvarskommando i tre produktionsområder med et antal underlagte specialværksteder samt en stab.

C4-værkstedet hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der omfatter 254 medarbejdere fordelt på 6 specialværksteder på Sjælland og i det sydlige Jylland.

C4 værkstedet er placeret på Flådestation Korsør og består af 31 rutinerede medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger, på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel. Området dækker opgaveløsninger indenfor alle tre værns materielområder.

Om stillingen
Som Datatekniker ved C4-Værkstedet, vil dine primære opgaver være:
Afprøvning, fejlfinding, modifikation og reparation af hardware og software til kommunikationsudstyr og CCIS systemer. Sammenkobling og opstilling af testudstyr for test af netværkssystemernes performance. Opgradering af software og hardware på netværkskomponenter

Du vil komme til at deltage i modifikation og nyinstallationer på mange af forsvarets faste installationer på land, såvel som på søværnets skibe, indenfor området CCIS, datakommunikation og netværksinstallationer.

I forbindelse med innovative løsninger i forbindelse med projekter, vil du på sigt, indgå direkte i dialog med involverede sagsbehandlere ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Stillingen er således udfordrende med afvekslende opgaver.

Om dig
Du er uddannet Datatekniker eller tilsvarende uddannelse med svendebrev. Du har et indgående kendskab til bl.a. netværkskonfiguration og kan selvstændigt stå for installation, konfiguration samt opdateringer af såvel server som klient i et givet netværk, ligesom design og håndtering/fejlsøgning på WAN, LAN ikke skræmmer dig. 

Ved anvendelse af gængse dataanalyseværktøjer, mestrer du at udføre kontrol, via ordinær port kommunikation samtidigt med at din viden dækker over PATCH af komplekse fibernetværk. I dit tidligere job eller via din uddannelse, har du beskæftiget dig med konfiguration af UNIX og Windows baserede platforme.

Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet, være i besiddelse af gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Du skal være kundeorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med kunden. Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter.

Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service- og løsningsorienteret arbejdsmiljø. 

Værkstedet består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med. Desuden vil du få mulighed for at komme med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller den assisterende værkstedsleder fagligt at drøfte, hvordan man bedst muligt dækker kundens behov. 

Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark såvel som på Færøerne og i Grønland. Gyldigt kørekort til kategori B, er derfor et krav.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til og evt. har arbejdet med LEAN konceptet.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten. Lønnen er kr. 23.869,42 pr. måned. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvarsministeriets koncern er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til kvalifikationer.

Forsvarets Hovedværksteder tilbyder som personalegode flekstid, kaffe- og frugtordning og betalt arbejdstid i forbindelse med 29 minutters frokostpause.

Som ansat i Forsvarministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder CSG René Kronborg Jørgensen på tlf.: 2514 6736 eller Assisterende Værkstedsleder VKM Hans-Henrik Nissen Knudsen på tlf.: 9350 4518. 
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon nr. 7281 9154.

Ansøgningsfristen er 22. februar 2017, samtaler afholdes i uge 9 og ansættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder