Jobbet "Maskiningeniør / Maskinmester" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskiningeniør / Maskinmester til Krüger i Aarhus

Vil du arbejde med den nyeste viden inden for optimering af procesanlæg til energiproduktion og spildevandsrensning?

Har du en solid maskinteknisk baggrund samt viden om procesanlæg, og har du ambitioner om for alvor at skabe positiv effekt af dit arbejde, så har du alle muligheder for at få dine ønsker opfyldt i Krüger. Vi arbejder med rådgivnings- og entrepriseprojekter og gennemfører såvel større som mindre projekter for forsyningsvirksomheder og industrier. Et nyt forretningsområde er anlæg for landbaseret fiskeopdræt. Du kommer til at udfolde hele paletten af dine evner, når du skaber morgendagens løsninger inden for energioptimering og spildevands- og slambehandling. Du kan se frem til at komme ind i en virksomhed, hvor vi arbejder målrettet på fortsat at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for renseanlæg. 

Krüger er p.t. godt i gang med at udvikle fremtidens anlæg i form af Billund BioRefinery, og vi har også højaktuelle udviklingsprojekter om rensning af hospitalsspildevand og genindvinding af fosfor i slam.  

Udvikling af fremtidens renseanlæg fra design til styring
Dit overordnede mål er at hjælpe kunderne med at udvikle fremtidens renseanlæg - uanset om du optimerer et eksisterende anlæg eller er med til at udvikle et nyt. Du kommer til at have en tæt dialog med kundernes tekniske medarbejdere, og du skaber derved resultater gennem en god og tæt dialog. Dine primære opgaver bliver at:

  • Udføre skitse- og detailprojektering af maskinanlæg, herunder CAD-baseret konstruktionsarbejde
  • Arbejde med specifikation og indkøb af udstyr, herunder evt. forhandling med underleverandører 
  • Udarbejde dokumentation, driftsinstruktioner, CE mærkning mv. 
  • Udføre tilsyn og bistå ved indkøring og aflevering af udstyr og anlæg

Maskiningeniør / Maskinmester eller lignende med viden om procesanlæg
Du trives i en rolle, hvor du er i tæt dialog med kunderne, og du har derfor også den nødvendige diplomatiske fingerspidsfornemmelse, det kræver at skabe og udvikle gode relationer. Du kan forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det, både skriftligt og mundtligt. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver og levere som aftalt, også hvis det en gang imellem kræver lidt ekstra. Arbejdssproget er dansk i skrift og tale. Du har dit tekniske fundament på plads med:

  • En uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller maskinkonstruktør
  • Erfaring med installationer til vand-/spildevandrensning, energianlæg eller procesanlæg
  • Praktisk erfaring med at anvende Inventor eller tilsvarende CAD-programmer 

Din nye afdeling
Du får 90 kompetente, rare og hjælpsomme kollegaer fordelt på kontorerne i Aalborg og Aarhus, hvoraf 45 arbejder med renseanlæg. Fælles for os alle er, at vi synes, at spildevandsområdet er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store udfordringer verden står overfor. Vores velfungerende arbejdsmiljø er præget af åbenhed, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer 
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø, hvor du også bliver del af en international virksomhed
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 26. februar 2017 via "Ansøg" linket og mærk den ”Maskiningeniør/Maskinmester - spildevand - 2037” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Thomas Sønnichsen på tlf. 3969 0222. Vi ser frem til din ansøgning! 

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder