Jobbet "Miljømedarbejder til sagsbehandling og tilsyn" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Miljømedarbejder til sagsbehandling og tilsyn på miljøområdet

Vi søger en erfaren og dygtig kollega, som brænder for at arbejde med miljøforhold i en kommunal kontekst. Har du erfaring med håndtering af myndighedsopgaver på miljøområdet, er du dygtig til at holde mange bolde i luften og kan du arbejde i team? Så har vi måske en stilling, der venter på dig!

På Frederiksberg vil vi noget med miljøet. Vi arbejder efter Frederiksbergstrategien, der danner de overordnede visioner og mål for byens udvikling og kommunens opgavevaretagelse. Strategien sætter retningen for udviklingen af Frederiksberg i de kommende år, bygget op om 4 temaer ”Byen i byen”, ”Livskvalitet i hverdagen”, ”Vidensbyen” og ”Klimabyen for fremtiden”.

Du vil indgå i et team med to andre miljømedarbejdere, der som primære opgaver har miljøtilsyn med virksomheder, miljøforhold ved store bygge- og anlægsarbejder, miljøklagesager, regulering af spildevand, godkendelse af svømmebade og rottebekæmpelse. 

Faglig baggrund
Vi lægger vægt på at du opfylder flest muligt af disse kriterier:

  • en relevant akademisk uddannelse
  • betydelig og gerne bred erfaring med kommunalt miljøtilsyn, herunder klagesagsbehandling
  • erfaring med spildevandsregulering
  • erfaring med tilsyn og godkendelse af svømmebade
  • en stringent og systematisk tilgang til arbejdet
  • kan se en sag i en større kontekst
  • gode evner til kommunikation -  både mundtligt og skriftligt
  • gode evner til at arbejde selvstændigt, i team og i tværfagligt samarbejde
  • er indstillet på forandring og udvikling 

Personlige kvalifikationer
Du skal have evnen til at kunne holde flere bolde i luften samtidig, du skal være initiativrig og holde gang i sagerne og du skal have et godt overblik i planlægningen af egne opgaver. Du skal have en serviceorienteret tilgang og kunne magte at arbejde tværorganisatorisk. Derudover skal du være god til at formidle. Og så lægger vi vægt på et godt humør, der ikke lader sig påvirke af, om bølgerne går højt eller der er havblik.
 
Vi tilbyder:

  • ansættelse i en levende organisation med høj faglighed
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et udfordrende job i en travl og afvekslende hverdag
  • spændende og alsidige miljøopgaver
  • muligheder for at arbejde både selvstændigt og i grupper
  • en arbejdsplads med gode kolleger
  • 37 timers arbejdsuge med flextid
  • en arbejdsplads med en åben, uformel og imødekommende omgangstone

Miljøenheden- hvem er vi?
I Miljøenheden er der ansat ingeniører, miljøteknikere, biologer, geologer og andre AC’ere og HK’ere - unge og mere erfarne - med meget brede og blandede erfaringer. Vi har lige ansat en ny miljøchef som sammen med resten af enheden skal forme det fremtidige arbejde.

Vi arbejder bredt med miljø, jord- og grundvand, affald, røg, støj og møg - og meget mere.
 
Vi er en del af en afdeling med rigtig mange forskellige opgaver, stor aktivitet og travlhed, men også en afdeling, hvor vi lægger vægt på at det skal være sjovt at gå på arbejde og hvor der holdes fælles arrangementer, hvis man har lyst til det.

Stillingen er placeret i Vej, Park og Miljøafdelingen, hvor du bliver en del af Miljøenheden, der har 23 medarbejdere.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte miljømedarbejder Kirsten Skovgaard Mathorne på 2898 4108 eller Vej, Park og Miljøchef Jan Bøge Sørensen på 2898 4200. Du kan læse mere om Frederiksberg Kommune på vores hjemmeside www.frederiksberg.dk

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 10. februar 2017.
Vi holder ansættelsessamtaler d. 22. og 23. februar 2017 med henblik på at du starter hos os den 1. april 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder