Jobbet "Junior Softwareudviklere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Junior Softwareudviklere til Politiets Efterretningstjeneste (Genopslag)

Til PET søges en nyuddannet agil, nysgerrig og systematisk softwareudvikler, der kan medvirke til implementering og vedligehold af applikationer - store som små.

Jobbet
Som softwareudvikler skal du medvirke til fortsat udvikling af PET’s IT-platform. Opgaverne er forskelligartede og kan spænde over alt fra små konfigurations/udviklingsopgaver til større projekter, der har fokus på IT-understøttelse af forretningsprocesser. 

Vi arbejder agilt og vægter de underliggende principper højt, såsom løbende kundeinddragelse, små fungerende features, pair programming, automatiserede tests og krydsfunktionelle teams. 

Du vil deltage i et SCRUM/Kanban team og deltage i alle projektets faser. 
Når løsningen er idriftsat vil du selvfølgelig få et medansvar for den løbende support og vedligehold.

Leverancerne udvikles i samarbejde med brugere og eksterne samarbejdspartnere. Ligeledes indgår du i tæt samspil med de øvrige ansatte i IT-sektionen.

Vi forventer
Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det centrale er kendskab og lyst til at arbejde agilt og en nysgerrighed, som giver dig et naturligt flair for at opbygge kompetencer inden for flere forskellige frameworks og teknologier.

Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse, eksempelvis cand.it, datalog, ingeniør eller datamatiker.

Vi forventer ligeledes, at du har reel og dokumentérbar erfaring med softwareudvikling i Java eller .Net, C# eller lignende. Erfaring med front end modellering vil være et plus.

Du kommunikerer uden problemer både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Din personlige profil:
Du tager ansvar og er en udpræget holdspiller. Du er vellidt af dine kollegaer og trives i et uformelt miljø med høj faglighed. 

Du er analytisk, struktureret med et godt overblik og har altid fokus på tid, kvalitet og aftaler.

Du skal kunne samarbejde, arbejde målrettet i et mindre set-up og sikre tilfredshed hos brugerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2017.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Sune Budolf på 4199 6151. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder