Jobbet "Ingeniør - vej - og kloakprojektering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I anlægsafdelingen har vi mange opgaver, hvor vi arbejder med vej- og stianlæg, bygge-modninger samt kloakfornyelsesopgaver, derfor søger vi en anlægsingeniør.

Det er vigtigt, at du har indsigt i vejregler, vejprojektering og regnvandshåndtering, da du vil komme til at indgå som tovholder i sådanne projekter i anlægsafdelingen. Udover at du skal være en dygtig tekniker, skal du være god til at kommunikere med mange forskellige kunder, samarbejdspartnere og kolleger, samtidig med at du har gennemslagskraft og påtager dig ansvaret for projekternes fremdrift.

Hos Viborg Ingeniørerne følger den enkelte medarbejder projektet fra start til slut, herunder fagtilsyn og evt. byggeledelse.

Der vil være mulighed for at præge udviklingen af anlægsafdelingen, og for den rette person vil opsøgende salgsarbejde kunne være en del af den samlede opgaveportefølje.

Vi anvender bl.a. Autodesk produkter samt Novapoint til løsning af vores opgaver, og du forventes efter oplæring at kunne arbejde selvstændigt med programmerne. 

Udover efteruddannelse og deltagelse i erfagrupper søger vi at sikre videndeling i huset, således ressourcerne bliver udnyttet optimalt.

Vi arbejder sammen i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger meget vægt på at have en positiv indgangsvinkel til kolleger og kunder. Vi støtter op om hinanden og får jævnligt sammen et lille pusterum, hvor humor er højt værdsat.

Medarbejderne er Viborg Ingeniørernes vigtigste ressource. Ledelsen lægger derfor stor vægt på, at vore medarbejdere har frihed under ansvar, idet det er vigtigt for os, at der er sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Det er af stor betydning, at alle kender hinanden både fagligt og socialt, ligesom vi kender hinandens familier og omvendt, da dette i vores optik giver en større forståelse og tolerance i dagligdagen.

Vi lægger vægt på, at hver enkelt medarbejder får det ansvar, der er optimalt for både faglige og sociale udvikling, og bistår med nødvendig ledelsesmæssig sparring i form af coaching og relevante kursusforløb. 

Viborg Ingeniørerne tilbyder flextid, mulighed for hjemmearbejdsplads og 37 timers arbejdsuge.

Løn forhandles efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Hvis du vil vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Benny Taul Bjerre på tlf.: 4094 0290 eller e-mail: btb@vibing.dk.

Du kan finde flere oplysninger om Viborg Ingeniørerne A/S på www.vibing.dk.

Ansøgningen sendes senest mandag den 6. februar 2017, kl. 8.00 på e-mail via "Ansøg" linket.

Samtaler forventes afholdt den 9. og 10. februar, 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder