Jobbet "Nyuddannet med passion for Java-udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

På integrationsområdet er Region Hovedstaden i front, og det vil vi fortsat være. Derfor satser vi på kvalitet og et højt fagligt niveau. Brænder du for at lave udvikling baseret på de nyeste teknikker og værktøjer, så har du muligheden nu. Vi søger nemlig nyuddannede kandidater, der har mod på at blive udviklere til komplekse integrationsopgaver af missionskritiske systemer. 

Udvikling af integrationsløsninger 
Som en del af Region Hovedstadens integrationsteam vil du deltage i etablering af integrationsløsninger mellem regionens 500+ administrative, kliniske og medicotekniske systemer. Vi arbejder konstant på at forbedre sundhedssektoren ved at integrere de forskellige systemer. Sammen med os vil du få rig mulighed for at præge dette arbejde. 

Som vores nye kollega vil du deltage i vedligeholdelsen af Region Hovedstadens integrationsarkitektur samt udvikle integrationer til en integrationsplatform, der er baseret på Java/Apache Camel. Herudover vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af værktøjer, idet vi blandt andet benytter Maven, Gradle, Groovy, Spring, Bamboo, GIT, Confluence samt en del øvrige open source-værktøjer.  

Du vil komme til at arbejde med agile udviklingsmetoder i teams, hvor synergi og trivsel har høj prioritet. Vi samarbejder tæt med internationale leverandører og forskellige faggrupper inden for hospitalsområdet, og du vil dermed komme til at arbejde i det spændende felt mellem teknik og det kliniske arbejde på hospitalerne.  

Kendskab til Java og passion for udvikling 
Vi forventer, at du har afsluttet en uddannelse som ingeniør, datalog eller tilsvarende, og at du har kendskab til Java-programmering og lyst til at arbejde med udvikling.  

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til nogle af nedenstående emner: 

  • Integrationsteknologier (WS, FTP, Queues, Messaging etc.) 
  • Anvendelse af patterns 
  • Data-, XML- og Objektmodellering 
  • Anvendelse af databaser (MariaDB, Oracle og SQL-server) 
  • Standarder for dataudveksling f.eks. OIO, IHE/HL7 

Kendskab til ovenstående er dog ikke et krav, og idet du generelt er teknisk velfunderet, vil vi hurtigt kunne oplære dig i det nødvendige.

Faglige udfordringer og dygtige kollegaer som en del af hverdagen 
Som vores nye kollega bliver du en del af et innovativt miljø, hvor du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Dine kollegaer er fagligt kompetente, og der er plads til individuelle forskelligheder. Tonen er uformel, og det er vigtigt, at vi også har det sjovt.   

Samtidig får du stor indflydelse på planlægning af din arbejdstid, da vi benytter os af flekstid. Vores lyse kontorer ligger centralt på Østerbro tæt på offentlig transport. 

Bliv en del af noget større 
Integrationsteamet er en del af Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) i Region Hovedstaden. CIMT er med cirka 900 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medicoudstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre.   

Vi hjælper hospitalerne til at bruge teknologien rigtigt og effektivt, så borgerne får den bedste behandling. Samtidig vil vi bidrage til udvikling af sundhedsvæsenet, fordi effektiv og brugervenlig teknologi er en forudsætning for behandling af høj kvalitet.    

Du kan læse mere om os her: www.regionh.dk/imt

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.  

Din arbejdsplads er placeret på Borgervænget 7, 2100 København Ø. 

Vil du vide mere? 
Så kontakt teamkoordinator John Wind på tlf.: 3057 0060, mail: jw@regionh.dk eller sektionschef Carsten Lind på tlf.: 2441 9625, mail: carsten.lind@regionh.dk.

Ansøg online via vores rekrutteringssystem 
Er du klar til at udbygge dine faglige kompetencer og blive en del af et team i front? Så søger du stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores online rekrutteringssystem, via "Ansøg" linket.  

Ansøgningsfristen er den 6. februar kl. 12. Da vi forventer at holde samtaler løbende, kan du med fordel sende os din ansøgning allerede i dag.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder