Jobbet "Geofaglig akademiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Geofaglig akademiker med interesse for geodæsi og opmåling
Vi søger en engageret kollega som vil udvikle Danmarks geografiske referencenet sammen med dedikerede kolleger og interessenter.
                                                         
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi går efter de løsninger, der giver størst nytte i samfundet og har fokus på at udvikle data og datainfrastruktur, der kan effektivisere den offentlige sektor og skabe økonomisk vækst. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
 
Dine arbejdsopgaver:
Du bliver ansat som geofaglig akademisk medarbejder i kontoret ”Geografiske referencer”, hvor de geodætiske referencesystemer i Danmark, Færøerne og Grønland vedligeholdes og udvikles. Kontoret er ét af 12 kontorer og har 15 medarbejdere. Herudaf er 5 medarbejdere ansvarlig for opmåling: Motoriseret nivellement, planmåling og avancerede netberegninger.
 
Danmarks geologiske forhold medfører et øget behov for at udvikle det landsdækkende fælles højdenet med en højdereference, der sikrer anlæg og ejendom mod klimaændringer og landbevægelser. Du skal løse opgaver forbundet med geodæsien og referencenettene bl.a. til sikring af en nøjagtigere geoide, 5D-net og ny højdereference. Du skal styrke landmålingen, beregning og kvalitetssikring af data.

Du vil blive involveret i

  • at deltage i opmålingsopgaver og på sigt skal du selvstændig kunne varetage samarbejdet med eksterne interessenter
  • at gennemføre beregningsopgaver selvstændigt og i samarbejde med kontorets øvrige personale, og på sigt skal du påtage dig ansvaret for opgavekoordineringen vedrørende dataindsamling og beregning - herunder den faglige udførelse, analyse og kvalitetssikring
  • fortsat at videreudvikle geometriske, trigonometriske og GNSS opmåling samt dataindsamling i samarbejde med måleholdene
  • udmøntning af strategien for geodætisk infrastruktur med fokus på de samfundsmæssige potentialer
  • at deltage i det praktiske arbejde med opmåling i nogle perioder sammen med vores opmålingshold forskellige steder i landet. Du skal derfor være indstillet på en del rejseaktivitet i sommerhalvåret. 

Om dig

  • Vi søger en akademisk medarbejder med opmålingsmæssig erfaring, som er uddannet som landinspektør, ingeniør, geodæt eller tilsvarende. Du er kendetegnet af følgende:
  • Du udadvendt og kan varetage kundeopgaver samt tilhørende rådgivning
  • Du har sans for præcisions opmåling, kvalitet og kan håndtere store datamængder
  • Du er god til at lytte, og du er holdspiller med et godt overblik
  • Du holder af at samarbejde og medvirke til at lægge en faglig linje, som sikrer, at geodæsien udvikler sig efter samfundets behov
  • Du kan arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret og nyder at indgå i samarbejde på tværs af faggrænser og organisation 

Vi tilbyder
Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på åben dialog, udvikling, ansvar for egne opgaver og engagement.
Du får gode muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
 
Vi har fleksible arbejdsforhold, fokus på ergonomi og sociale aktiviteter og økologisk kantine samt kaffe-, the- og frugtordning. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende insti­tutioner. Tiltrædelse pr. 1. april 2017.
Ønsker du yderligere oplysninger 
Du kan kontakte kontorchef Søren Fauerholm Christensen på 7254 5580.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 29. januar 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 6. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder