Jobbet "Vi søger to nye kolleger med talent for daglig drift af vejafvanding" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger to nye kolleger med talent for daglig drift af vejafvanding til Entreprisestyring

Vil du være med til at sikre afvanding fra statens veje og kan du håndtere komplicerede udfordringer i din daglige opgaveløsning? Afdelingerne for Entreprisestyring på Sjælland og i Syddanmark søger begge en medarbejder, der ønsker at arbejde med entreprisestyring, daglig drift, nabohenvendelser og afvandingsforhold samt forvaltningsret og vejloven.
 
Vi tilbyder:
Vi tilbyder 2 ansættelser, hvor I hver især får ansvar for at styre opgaver inden for vejafvanding på ca. 500 km statsvej på henholdsvis Sjælland og i Syddanmark. I varetager faglige og entrepriseretslige opgaver i flere entreprisekontrakter samt deltager i drifts- og planlægningsmøder sammen med entreprenørerne.
 
Sammen med fagprojektlederen bliver I ansvarlige for entreprisernes gennemførelse mht. tid, økonomi og kvalitet. I kommer hovedsageligt til at beskæftige jer med brønde og ledninger samt sagsbehandling f.eks. i forbindelse med dræn, oversvømmelser m.m. på statens veje på Sjælland og i Syddanmark. I indgår endvidere i et fælles netværk, som arbejder med udvikling og effektivisering af entreprisestyringen inden for afvanding på tværs af Danmark.
 
Vi lægger vægt på faglige kompetencer og det sociale i vores afdeling. Vi mener det er vigtigt, at man som en del af Entreprisestyringen har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. I bliver en del af et stærkt fagligt team, der giver jer støtte i jeres daglige arbejde.
 
Din profil:  
Du er uddannet ingeniør, alternativt konstruktør eller lignende. Det afgørende er, at du kan håndtere komplicerede sammenhænge, og du har erfaring og interesse inden for vejafvanding. Det vil være et plus, hvis du også har erfaring fra andre drift- og vedligeholdelsesopgaver. Din erfaring med entreprisestyring, entrepriseret, forvaltningsret og vejloven vil også blive bragt i spil i dine daglige opgaver.
 
Ud over din faglighed lægger vi meget vægt på, at du er udadvendt, kommunikerer godt og trives i en travl hverdag. Du sætter en ære i at få ting gjort færdige til den tid, der er aftalt. Du har engagement og trives godt med dine forskellige opgaver, og du giver ikke op, når tingene ikke lige går som planlagt.
 
Det kendetegner dig, at du er systematisk og struktureret i din arbejdsform samtidig med, at du tænker kreativt og er god til at finde praktiske gode løsninger.
 
Du lægger vægt på samarbejde med dine nære kolleger på kontoret såvel som på distancen.
 
Om os:
I afdelingen Entreprisestyring er vi et hold af engagerede medarbejdere, som i en travl hverdag har ansvaret for entreprisestyringen af opgaver indenfor drift og vedligeholdelse af beplantning, grønne arealer og afvanding. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Entreprisestyring i Nord/Syd/Øst, med fælles fokus på en ensartet og effektiv drift på tværs af landet og tilgangen til entreprenørerne. Parallelt hermed har vi dagligt opgaver, der løses for og i samarbejde med de mange andre afdelinger i Vejdirektoratet.
 
Vores arbejdsdag foregår primært på kontoret, men indebærer samtidigt opgaver i marken i forbindelse med udførelser af arbejder samt kvalitetskontrol af disse.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort. Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested for stillingerne er henholdsvis:  

  • Vejdirektoratet, Anlæg- og Driftsdivisionen i afdelingen for Entreprisestyring, drift på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart og  
  • Vejdirektoratet, Anlæg- og Driftsdivisionen i afdelingen for Entreprisestyring, drift på adressen Toldbuen 6, 4700 Næstved eller fra adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Fløng. Dine kolleger er ansat på begge tjenestesteder, men skriv gerne i din ansøgning hvor du foretrækker at arbejde fra.  

 
Læs mere:  
Vil du vide mere om Vejdirektoratet hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk
 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte følgende med hensyn til stillingen i Middelfart:   

  • Fagprojektleder Kai Egede Jensen på telefon 4123 4504 eller e-mail kegj@vd.dk  
  • Afdelingsleder Niels Kristian Kvistgaard på telefon 4116 3645 eller e-mail nkv@vd.dk  

og følgende med hensyn til stillingen i Næstved eller Fløng:   

  • Fagprojektleder Charles Lykke Hansen på telefon 4113 5156 eller e-mail chly@vd.dk  
  • Afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på telefon 2272 5467 eller e-mail kbja@vd.dk  

 
Er du interesseret?  
Send din ansøgning senest søndag den 5. februar 2017. Vi forventer at afholde samtaler den 13. og 14. februar samt den 20. og 21. februar.  
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter. Mærk din ansøgning med enten ”Øst” eller ”Syd”.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder