Jobbet "Lead Auditor, Food" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DNV GL er et af verdens førende certificeringsorganer. Vi hjælper vores kunder med at sikre virksomhedens resultater inden for ledelse, produkter, medarbejdere, udstyr og leverandørstyring gennem certificeringer, verifikation, godkendelser, kurser og kompetenceudvikling. Vi indgår partnerskaber med vores kunder og hjælper dem med at opbygge bæredygtige forretninger og skabe troværdighed i forhold til virksomhedens interessenter.

DNV GL opererer i mere end 100 lande, hvor over 15.000 medarbejdere dagligt arbejder engageret på at hjælpe vores kunder med at gøre verden ”safer, smarter and greener”.

I Danmark består Business Assurance af ca. 65 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Fredericia.

Primære opgaver
Som lead auditor vil du indgå i teamet af fødevare auditorer. Dine opgaver vil være certificeringsopgaver hos kunder i fødevarebranchen og relaterede organisationer.

Dette inkluderer:

  • Deltagelse i audit team
  • Arbejde som teamleder
  • Planlægning, udførelse og rapportering af audit
  • Samarbejde med kunder
  • Udvikling og opdatering af relevante ydelser

Fødevareteamet arbejder løbende med faglig udvikling. Du vil i forhold til dine kompetencer indgå i dette arbejde.

Kvalifikationer
Vi forventer følgende kvalifikationer:

  • Uddannelse som ingeniør (M.Sc /B.Sc) eller tilsvarende
  • 3-5 års erfaring gerne fra fødevareproduktion eller lignende
  • Gerne erfaring med ledelse og projektledelse
  • Gode engelskkundskaber i tale og skrift, samt flydende på dansk, både i tale og skrift
  • Arbejder udadvendt og proaktivt
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Analytisk og en god balance mellem detaljer og overblik
  • Gerne erfaring med certificering og fødevare- og foderstandarder f.eks.FSSC, BRC, IFS, GMP+

Vi forventer at du:

  • Er struktureret, service minded, og har fokus på at levere høj kvalitet
  • Er en holdspiller og dygtig til at kommunikere
  • Har en positiv attitude og humor
  • Kan arbejde under pres & trives i en international organisation
  • Er forretningsorienteret, kunde- og serviceorienteret
  • Er dedikeret, fleksibel og holder af teamwork
  • Er indstillet på rejseaktivitet

Vi tilbyder et udfordrende og krævende job, der vil byde på mange muligheder for både faglig og personlig udvikling. I det daglige har vi en uformel og humoristisk tone blandt os kombineret med en professionel og international kultur.
Du ansættes på lokale vilkår.

Startdato: hurtigst mulig.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning med det samme, via "Ansøg" linket. 

Arbejdssted: et af vores kontorer i Jylland

DNV GL anser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at ansøge

For yderligere information kontakt venligst
Vibeke Bagger, Business Development Manager, +45 6043 3853, vibeke.bagger@dnvgl.com eller Judy Husen, HR Manager, +45 2323 1048, judy.husen@dnvgl.com

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder