Jobbet "Produktionsdirektør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jensen_Banner

Global markedsledende maskinproducent 
 
JENSEN Denmark A/S søger en ny drifts- og udviklingsorienteret produktionsdirektør. Direktøren refererer til den adm. direktør og bliver en vigtig del af topledelsen i virksomheden.  
 
JENSEN Denmark A/S har, som det største forretningsområde i JENSEN-GROUP, de seneste år haft kraftigt vækst på såvel omsætning som resultat. Forventningen er en fortsat stor vækst i hele budgetperioden frem til 2020. Dette indebærer betydelig udvidelse af produktionskapaciteten og fortsat produktudvikling. Kapacitetsudvidelsen skal effektueres via optimering af produktionsprocesser og udvidelse af fabrikkerne.  
 
Som produktionsdirektør bliver du overordnet ansvarlig for JENSEN Denmark A/S’ produktionsområde. Selvom der i forbindelse med fremstilling af maskindele indgår leverancer fra en række underleverandører, er det karakteristisk for JENSEN Denmark A/S’ produktionsproces, at en meget stor del af det grundlæggende smedearbejde også foregår på egen fabrik. Herfra tranporteres maskindelene til en stor nærliggende montagefabrik, hvor maskinerne samles påflere produktionslinier. Kvalitetssikring er en væsentlig opgave, og der arbejdes med LEAN. De fleste af maskinerne produceres til at indgå i samlede avancerede vaskeriprocesanlæg leveret fra JENSEN-GROUP, der er globalt markedsledende og derfor leverer til alle dele af verden. Der er ofte kundespecifikke krav til anlægget og det er sjældent, at der produceres to helt ens maskiner hos JENSEN Denmark A/S.  
 
Du er ingeniøruddannet og har solid ledelseserfaring fra produktionen i en industrivirksomhed. Vi forventer, at du har tilstrækkelig produktionsteknisk indsigt til, at du kan være sparringspartner for alle mellemledere i produktionsområdet, ligesom du skal have ledelsesmæssig erfaring til både at varetage den overordnede ledelse af produktionen og bidrage som en væsentlig del af den øverste ledelse i JENSEN Denmark. Den konstante udvikling af kapacitet og kvalitet kræver en teknologisk opdateret indsigt og åbenhed. Rollen som produktionsansvarlig i JENSEN-GROUP kræver desuden, at du er god til at samarbejde på tværs i en international koncern.  
 
Som person må du være målrettet, dygtig til at kommunikere, teamorienteret, visionær, fuld af energi samt have gennemslagskraft. 
 
Du tilbydes en indflydelsesrig og udviklende stilling, hvor du får en central nøglerolle i JENSEN Denmark A/S’ fortsatte succesfulde udvikling. Rollen er afgørende for, at virksomheden kan fastholde den sunde økonomi og førerpositionen som global markedsleder. Løn og ansættelsesvilkår vil modsvare de stillede krav. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder