Jobbet "Nysgerrig og engageret udvikler " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at starte din karriere i et lille dynamisk team omgivet af nogle rigtig dygtige udviklere? Er du nysgerrig, og vil du udfordres fra første dag? Så vil vi meget gerne møde dig.

Du bliver en del af IT-afdelingen og skal arbejde i Autotaksteamet, som p.t. består af 4-5 udviklere. Autotaks er forsikringsselskabernes fælles skadesopgørelsessystem og anvendes af forsikringsselskabernes taksatorer og af alle danske autoværksteder. Hvert år opgøres ca. 430.000 bilskader i Autotaks til mere end 6 mia. kr. i samlede reparationsudgifter. 

Vi er et lille udviklerteam, og hos os kommer du til at arbejde med opgaver, fra de er på tegnebrættet, og til de er gennemtestet og bliver releaset til produktion. Vi arbejder med scrum som projektform  og pair programming, når det er muligt. Det betyder, at du ikke bliver overladt til dig selv, men at du har dygtige kolleger tæt på, som altid er klar til sparring. Vi er ambitiøse, og vi sætter en ære i, at Autotakssystemet bygger på de bedst mulige teknologier, derfor bruger vi også tid på at teste nye teknologier  af, så vi hele tiden har en moderne platform.

Du kommer med:

  • en bachelor eller kandidat i softwareudvikling
  • gode kompetencer inden for Java, javascript og HTML 5 
  • lyst til at arbejde med Ember, Docker, Maven, Spring, Hibernate, Oracle og Tomcat 
  • nysgerrighed og initiativrig
  • lyst til at samarbejde
  • gode kundskaber i dansk og engelsk.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte It-chef Peder Herbo på 4191 9170 eller phm@forsikringogpension.dk. Eller Tech Lead Amir Rahmani på 4191 9179 eller  amr@forsikringogpension.dk.
Læs mere om Forsikring & Pension som arbejdsplads.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning med relevante bilag via "Ansøg" knappen. Skriv ”udvikler” i emnefeltet.  Ansøgningsfristen er den 29. januar 2017, men vi afholder samtaler løbende, og derfor vil vi meget gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet den perfekte kandidat.

Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder