Jobbet "Automationsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

- elforsyningsprojekter i en klasse for sig 
 
Er du specialist inden for automation? Brænder du for at løfte ansvaret for at designe og konfigurere automationsløsningerne i Danmarks 132-400kV-højspændingsnet? Nettet udbygges kraftigt i disse år som led i den grønne omstilling, og du får mulighed for at deltage i projekter, der såvel i størrelse som kompleksitet ikke findes andre steder i elforsyningsbranchen i Danmark. Kan det inspirere og motivere dig til at levere fremragende arbejde i samarbejde med engagerende kolleger, så har vi jobbet til dig som automationsingeniør hos Energinet.dk. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Erritsø ved Fredericia. 
 
Nøglerolle i samarbejde og sikring af optimale automationsløsninger 
Energinet.dk har en voksende portefølje af små og store anlægsprojekter, der spænder fra ændring af eksisterende anlæg til etablering af nye højspændingsanlæg, hvor styring, overvågning og beskyttelse indgår som væsentlige elementer. Vi deltager i projekter, hvor vi er med hele vejen fra design til idriftsættelse, og du vil indgå i et projektteam, der har ansvaret for at etablere og udbygge Danmarks stationer på højspændingsnettet. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.: 

  • At designe og konfigurere automationsløsninger 
  • At teste og idriftsætte styrings-, overvågnings- og beskyttelsesløsninger 
  • Deltage og bidrage til relevante projekter i afdelingen 

Du spiller en væsentlig rolle i sikringen af vores udvikling og implementering af optimale løsninger, og du forventes at kunne bidrage med input til løbende forenklinger og standardiseringer. Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at sikre inddragelse af alle relevante parter, og du vil blive målt på din evne til målrettet at drive projekter uden at gå på kompromis med kvaliteten. 
 
Du får her muligheden for at udvikle dig både fagligt inden for automationstekniske specialer og personligt med direkte indflydelse på automationsløsningerne i forbindelse med udbygningen af det danske højspændingsnet. Du kommer til at sætte dit personlige aftryk på de tekniske løsninger og i høj grad tilrettelægge din egen arbejdsdag. 
 
Selvkørende teamplayer med stærk el-teknisk baggrund 
Du er formentlig uddannet stærk- eller svagstrømsingeniør, og det er afgørende, at du har god forståelse for el-systemet generelt og el-stationer i særdeleshed. Din erfaring kommer primært fra arbejdet med styring og overvågning, herunder relæbeskyttelse eller RTU-teknik. Du er en rutineret bruger af Office-programmer og har kendskab til programmer, der anvendes til fagområdet. Din stærke faglighed kombinerer du med gode samarbejdsevner, der gør dig til en gevinst i projekter både som projektmedlem og som tovholder. Du skal trives i et åbent og uformelt miljø med mange mennesker omkring dig, og du skaber netværk og kommunikerer frit med samarbejdspartnere både internt og eksternt. 
 
Da specifikationer og standarder ofte udarbejdes med et internationalt sigte, er det en forudsætning, at du behersker mundligt og skriftligt engelsk. 
 
Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest den 20. januar 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Egetoft Pedersen på telefon 6124 4433 eller gruppeleder Lasse Lind på telefon 3067 4691.Vi forventer at holde samtaler i uge 4. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder