Jobbet "Systemadministrator til infrastrukturteam " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre, at infrastrukturfundamentet under NaturErhvervstyrelsens applikationer og fagsystemer er tidssvarende, robust og driftsstabilt med høj oppetid til gavn for vores eksterne brugere samt dine ca. 1.200 kollegaer rundt om i hele landet? 

Vi søger en ny kollega til IT til at deltage i stabil drift af styrelsens it-infrastruktur, som er fundamentet for en række systemer, der understøtter betjeningen af vores kunder indenfor landbrugs- og fiskerierhvervene. NaturErhvervstyrelsen udbetaler hvert år ca. 9 mia. i støtte- og udviklingsaktiviteter fra EU. Vi har derfor høje revisionskrav til dokumentation af alle facetter i og omkring IT og er ISO 27001 certificeret.

Du administrerer vores mailsystemer, antivirus og deltager i vedligeholdelsen af vores Active Directories
Dit daglige arbejde vil bestå i at varetage driftsopgaver i vores it-infrastruktur. Vores infrastruktur er hovedsageligt baseret på Microsoft produkter (Windows Server og Windows, AD og MIM, SQL Server, BizTalk, Exchange, Sharepoint m.m.), men omfatter desuden produkter fra Oracle og Citrix, samt HP-UX og forskellige Linux varianter. Du vil få primært ansvar for drift af vores Exchange Server og relaterede services til håndtering af sikker mail. Du bliver del af Team Infrastruktur Udvikling og får her 12 professionelle og gode kollegaer, samt tæt samarbejde med flere konsulenter, der arbejder med drifts-, vedligeholdelses- og udviklingsopgaver på vores systemer. Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver: 

  • Varetage den daglige drift af vores Exchange server - herunder løse eskalerede incidents
  • Finde årsager til problemer i mailsystemer
  • Sikre, at Exchange serveren holdes opdateret med seneste patches og sikkerhedsforbedringer
  • Forestå konfiguration og support af vores løsning til sikker mail via SEPO fra DSI-Next
  • Kontrollere, at signaturerne i vores antivirusløsninger - Bitdefender og McAfee – altid er opdateret
  • Følge op på, at opdaterede virussignaturer løbende distribueres til brugernes arbejdsstationer
  • Sammen med tre kollegaer i dit team deltage i vedligeholdelse af vores Active Directory
  • Yde bistand til dine kollegaer i vores HelpDesk og yde second-level support
  • Være teknisk sparringspartner for projektledere
  • Bidrage til at vedligeholde CMS/CMDB og anden dokumentation

Hvem er du og hvad kan du tilbyde?
Du har en IT uddannelse på minimum datamatikerniveau fulgt op af tilsvarende efteruddannelse. Derudover er det en fordel, hvis du er foundation certificeret i ITIL. Du kan svare ja til, at du: 

  • har kendskab til flere af ovennævnte teknologier - med hovedvægten på Microsoft
  • har nogle års erfaring med drift af Exchange servere … eller
  • er nyuddannet inden for it og har lyst til og mod på at sætte dig ind i drift af Exchange servere
  • arbejder struktureret og er vant til at dokumentere dine arbejdsprocesser
  • trives i et travlt miljø, hvor din opgaveliste er under evig forandring
  • motiveres af selvstændigt at planlægge og gennemføre driftsaktiviteter og -opgaver
  • følger løbende op på fremdrift i dine igangværende aktiviteter og sikrer, at de bliver gennemført og afsluttet

Arbejdstiden er primært hverdage, men aften- og weekendarbejde vil forekomme.

Velkommen til NaturErhvervstyrelsen - din nye arbejdsplads 
Vi er ca. 130 skarpe og analytiske medarbejdere i IT, der arbejder i 7 gode (kollega)teams og som til daglig arbejder med projektledelse, it-og forretningsarkitektur, udvikling og opsætning i systemer, drift og it-drift infrastruktur. Derudover er vi lige nu i fuld gang med opbygningen af en ny, stor afdeling i Augustenborg.  Vi viser vejen indenfor automatisering af sagsbehandling af landbrugsstøtte, således at landmænd og fiskere klarer ca. 80% af ansøgningerne selv via vores digitale ansøgningssystem. IT bidrager således til, at NaturErhvervstyrelsen er blandt de bedste til at gennemføre landbrugsreformer og støtteordninger.
 
Vi ser os selv som en fremsynet og dynamisk arbejdsplads med gode efteruddannelsesmuligheder, motionsrum, sund kantine, frugtordning, fleksible arbejdstider m.v. Vi prioriterer at have et spændende fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og via faglig efteruddannelse.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen som it-koordinator og problem manager kan fås ved henvendelse til enhedschef Thomas Hennecke på tlf.:  9359 7354 eller teamleder Jan Nielsen på tlf.: 9132 9819.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af kompetencer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er NaturErhvervstyrelsen, IT, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest, der er uden strafbare forhold af betydning for stillingen.

Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2016. 

Ansøgning 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer senest den 19. januar 2017. Du søger stillingen via "Ansøg" knappen. 

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. januar 2017.

NaturErhvervstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder