Teknologisk Institut

Robotspecialist til fødevareindustrien

5 dage tilbage

Arbejdssted
Taastrup
Oprettet
6. januar 2017
Udløber
29. januar 2017
Ref
83658
Kontakt
Kim Blichfeldt Kirkeby - Tlf: 7220 1402
Jobtype
Fastansættelse

At arbejde på Teknologisk Institut

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som er vild med automatisering og robotter. Vi leder efter dig, som vil tage ansvar for udvikling af nye robotter i vores projekter til både nationale og internationale kunder i fødevareindustrien.    

Styrings- og udviklingsopgaver  
Du bliver en del af sektionen Styring & Implementering, som hører til i center for Automatisering. Som en del af teamet vil du være med til at levere nye banebrydende løsninger, som sikrer den danske slagteriindustris konkurrenceevne.    

Dine arbejdsopgaver er:  

  • Udvikling af avancerede styringsløsninger i samarbejde med andre udviklingsteams
  • Udvikling af automatiseringsløsninger fra idé til konceptmodel, med særlig fokus på robotløsninger  
  • Idriftsættelse, fejlfinding og test i forbindelse med udviklingsarbejdet
  • Samarbejde med maskinbyggere i forbindelse med teknologioverdragelse  
  • Gennemføre testaktiviteter i produktionssammenhæng    

Du vil få stor frihed i arbejdet, gode muligheder for at påvirke og udvikle din funktion i et inspirerende miljø, hvor det er let at komme til at arbejde på tværs af fag og uddannelse. Vi er kendetegnet ved et godt samarbejde og en uformel omgangsform.    

Ingeniør med udviklingserfaring inden for styringsløsninger  Du er uddannet automatiserings- eller robotingeniør og har nogle års erfaring med konceptudvikling af styringsløsninger og brænder for robotteknologi.    

Du behersker styringsværktøjer og software i et omfang, så du er selvhjulpen i hele udviklingsforløbet. Det betyder også, at du er god til at finde løsninger på udfordrende tekniske problemstillinger.     

Du bevarer overblik, er god til at dele og opsnappe viden samt har fokus på resultatet.     

Automatisering   
I center for Automatisering fremmer vi både høj kvalitet og konkurrencedygtighed i produktionen af animalske fødevarer ved anvendelse af avanceret automatiseringsteknologi. Centret består af tre sektioner, og er en del af divisionen DMRI på Teknologisk Institut.    DMRI er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. Vores specialister har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris samtidig med, at vi tager maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø. Vores specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt.     

Kontakt  
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kim Blichfeldt Kirkeby på telefon 7220 1402. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder