Jobbet "Projektleder med speciale i geoteknik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du erfaren ingeniør med speciale i geoteknisk og har flair for ledelse af store opgaver, så er du måske vores nye projektleder i geoteknikafdelingen i Aarhus.

Dine ansvarsområder som projektleder
I din rolle som projektleder vil dit primære fokusområde være på projektledelse af vores store opgaver. Projekterne spænder bredt og omfatter bl.a. motorveje, jernbaner og store byggerier, herunder flere af de nye byggerier på Aarhus Havn.

Som projektleder følger du projekterne fra start til slut og i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Rambøll. Som rådgiver er det afgørende, at du har et professionelt og stærkt engagement i løsning af opgaverne, og at du sætter dig ind kundens situation og behov.

Du bliver sammen med afdelingslederen, en vigtig medspiller i tilbudsgivning samt i arbejdet med at udvikle vores kunderelationer.

Dig og dine kompetencer
Du er velfunderet indenfor geoteknik og har mere end 5 års relevant erfaring. Som projektleder har du flere bolde i luften samtidig, hvorfor det er en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret. Desuden er det vigtigt, at du har lyst og evne til at indgå i et dynamisk projektteam i samarbejde med de øvrige Rambøll afdelinger.

Det er afgørende, at du har et professionelt og stærkt engagement i løsning af opgaverne, herunder at du holder en konstruktiv dialog med kunden og øvrige involverede samarbejdspartnere.

Blive en del af geoteknisk afdeling i Aarhus
I Aarhus er vi er en selvstændig afdeling med 14 personer, der arbejder med geotekniske konstruktioner og geotekniske undersøgelser.

Vi har tæt kontakt med vores søsterafdeling i København, og til sammen dækker vi alle former for geotekniske undersøgelser og geotekniske konstruktioner. Ligeledes samarbejder vi med afdelinger, der fagligt ligger tæt på geoteknik, herunder miljø, grundvand og havne, så vi sammen får løst opgaverne så optimalt som muligt. Det giver samtidig den enkelte medarbejder mulighed for videndeling og videreudvikling.

Opgaverne i afdelingen løser vi dels for vores kollegaer i de andre Rambøll afdelinger og dels for eksterne kunder.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en videns organisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af fagligheder og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Marianne Bondo Hoff på telefon +45 5161 7775.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”.

Send din ansøgning inden d. 31. januar 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder