Jobbet "Salgskoordinator med teknisk flair" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Salgskoordinator med teknisk flair til Miinto's softwareløsning til modebutikker

Brænder for at få et selvstændigt koordinerende job, hvor du hjælper modebutikker med at blive en del af en epokegørende genbestillings-løsning?

Og har du lyst til at sætte dit præg på Miinto og være en del af deres spændende udvikling?

Vores kunde Miinto er i en rivende udvikling med hastig vækst på både det danske og de udenlandske markeder. Til deres nyetablerede B2B koncept afdeling søger vi en energisk salgskoordinator, som kan være med til at drive succesfulde implementeringer af et nyt softwaresystem 'Axolotl' på det danske marked. Denne løsning er udviklet af Miinto og hjælper modebutikker til automatisk at kunne genbestille udsolgte varer hos brands. Systemet er nemt at bruge og installeringen foregår som 'plug-and-play', men der kan ofte være specielle forhold der gør sig gældende i butikkerne, især hvad angår integration til deres egne systemer.

 Dine ansvarsområder vil være at koordinere og varetage implementeringsprocessen fra butikkens accept af systemet til træning af butikkens ansatte. Du løser primært opgaverne via telefon og mails, men enkelte rejser til butikker i forbindelse med mere komplekse implementeringer kan forekomme.

Du sørger for at

  • hjælpe butikken med opsætning af systemer og komme i gang med at bruge genbestillings-løsningen
  • være bindeled mellem butikschefen, Miinto's integrations-team og butikkens kassesystem-leverandør for at sikre det rette feed fra kassesystemet
  • foretage let konfigurering af regler for genbestilling i samarbejde med butikken og deres brands
  • koordinere eventuelle tilpasninger til den enkelte butik
  • hjælpe ansatte i butikkerne med at komme godt i gang med systemet via online træning
  • gå det ekstra skridt, der skal til for at få ting til at lykkes og for at butikken får en god oplevelse

Der er tale om et nyoprettet ansvarsområde og et nyt forretningsområde, hvilket indebærer at du via dine input får stor indflydelse på arbejdsprocesser omkring implementeringen samt forbedring af softwareløsningen. Du refererer til Miinto's Head of B2B Concept.
 
Udover samarbejdet med butikkerne og brands, vil du få et tæt samarbejde med mange kollegaer i Miinto organisationen - både tech afdelingen i Polen og den danske salgs- og kundeserviceafdeling.

Hvem er du og hvad kan du bidrage med?
Du er en udadvendt selvstarter, der trives med en kombination af struktur samt hands-on på dine aktiviteter. Du holder mange bolde i luften, og sætter en ære i fuldføre dine opgaver med et højt kvalitets- og serviceniveau. Desuden forventer vi, at du har et godt teknisk flair, og har nemt ved at løse relativt enkle tekniske problemstillinger.

Du har erfaring med at træne online og via telefonen i brug af IT-systemer over for ikke-tekniske brugere, samt har erfaring med at løse en masse problemstillinger og opgaver dagligt med et godt resultat. 

Du sidder måske i dag i en kundeserviceafdeling med et let teknisk produktområde og vil gerne have mere ansvar.

Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Om Miinto og teamet
Vores kunde Miinto er en hurtigt voksende international e-handelsplatform og er lige nu tilstede i Danmark, Norge, Sverige og Holland. Miinto giver forbrugere adgang til de største og bedste tøjbrands via en unik forretningsmodel, hvor de samarbejder med flere hundrede fashion butikker i hvert land. Det unikke koncept udbygges løbende med nye features.

I de moderne kontorlokaler i København arbejder ca. 60 medarbejdere i et ungt og inspirerende miljø. Du kan virkelig mærke iværksætter-miljøet, de hurtige beslutninger og stoltheden blandt dine kollegaer, samt at alle bidrager til at Miinto vækster og har succes. 
Totalt i Miinto er der næsten 100 ansatte i de fire lande.

Interesseret?
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV inden for få dage.

Hvis du ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl på sj@bloom.dk eller mobil +45 2086 0865.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder