Jobbet "VDC-koordinator til byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

VDC-koordinator til byggeri, Sjælland

Hos Aarsleff satser vi stort på VDC (virtual design and construction), og det er vores ambition at være førende på området. Til vores voksende team af specialister søger vi endnu en VDC-koordinator. 
 
Jobbet 
Med udgangspunkt fra vores afdeling Anlæg & Byggeri i Hvidovre skal du arbejde med VDC-opgaver i forbindelse med større byggeprojekter.
 
Med dine VDC-kompetencer vil du blive tilknyttet projekterne helt fra tilbudsfasen og løbende følge dem helt til færdiggørelse og aflevering. Du skal danne dig overblik over tilgængeligt designmateriale på projekterne og i dialog med dine kolleger identificere gode VDC-indsatsområder. 
 
Du vil desuden komme til at arbejde med implementering af ny teknologi og nye arbejdsprocesser i afdelingen. 
 
Dine opgaver bliver blandt andet, at: 

  • sætte dig ind i IKT-aftaler (informations- og kommunikationsteknologi) 
  • være med til at danne IKT-rammerne for projekterne og fungere som IKT-leder på visse projekter 
  • udarbejde 3D-modeller til fx tilbudsmateriale, mængdeudtag og visualisering af processer 
  • bidrage til standardisering af processer og arbejdsmetoder. 

 
Du vil komme til at arbejde med meget forskelligt projektmateriale fra 2D-papirskitser til højdetaljerede 3D-modeller. 
 
Vi forventer, at du 

  • er ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende med 2-3 års erfaring fra byggeri, enten som rådgiver eller entreprenør 
  • har direkte erfaring med anvendelsen af flere digitale værktøjer, fx Revit, Tekla, Navisworks, Vico Office, Civil 3D, PowerCivil, Solibri, Rhinoceros eller Grasshopper 
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at bringe dine kompetencer i spil 
  • er en dygtig kommunikatør og teknisk formidler 
  • er teamplayer med respekt for andre og god til at samarbejde 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

 
Vi tilbyder 
Du vil blive en del af et stærkt VDC-fagligt miljø sammen med de øvrige VDC-koordinatorer og den centrale VDC-gruppe. Der er løbende mødeaktiviteter med vidensdeling og selvfølgelig god mulighed for konkret sparring på problemstillinger. 
 
VDC-området er i stærk vækst hos Aarsleff, og du vil få mulighed for at præge udviklingen af, hvordan vi anvender VDC. 
 
Derudover kan vi tilbyde: 

  • en stilling, hvor du kommer til at arbejde med interessante og varierede arbejdsopgaver  
  • relevante kurser og efteruddannelse inden for området 
  • en uformel organisation med frihed under ansvar  
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

 
Du er velkommen til at kontakte VDC Development Manager Hjörtur Sigurdsson på hjs@aarsleff.com for at få yderligere oplysninger. 
 
Vi skal have din ansøgning senest den 16. januar 2017.  Ansøgninger vil blive løbende vurderet. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder