Jobbet "Konsulent til Microsoft Infrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du har stor erfaring inden for et af Microsofts serverprodukter og har generel erfaring med Microsoft-serverporteføljen. Samtidigt har du ønsker om at lære nyt og indgå i en kultur, hvor vi altid stræber efter at optimere teamets performance.

Jobbet
Du kommer til at indgå i en gruppe på ni kolleger, som understøtter de vitale systemer, kunden anvender til koordinering af redningsaktioner. Udover drift og vedligeholdelse af Microsoft-serverprodukterne vil du få et medansvar for design og implementering af den fremtidige infrastruktur. Du vil samtidig få rig mulighed for at prøve kræfter med nogle af de mange andre opgaver inden for teamet. Du vil selv have stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Du kommer til at arbejde i et agilt miljø i tæt samarbejde med kunden, hvor vores primære opgaver er at levere stabil drift i høj kvalitet, videreudvikling af systemerne samt foretage rullende udskiftning af infrastrukturen.

Dine kompetencer og din personlighed
Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum tre års praktisk erfaring med systemdrift
  • Har stor erfaring inden for minimum ét af Microsofts serverprodukter
  • Har praktisk erfaring med drift og vedligeholdelse af flere Microsoft Windows' serverprodukter
  • Kan balancere drift og udvikling i en dynamisk hverdag
  • Er god til at arbejde med flere opgaver parallelt
  • Er i stand til at levere kvalitet og overholde deadlines
  • Er god til kundekommunikation

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaringer med Cisco-netværksudstyr, men dette er ikke en forudsætning.

Som person er du ambitiøs og sætter overliggeren højt. Du har viljen og evnen til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig og dine omgivelser. Du er en selvkørende teamspiller, der evner at samarbejde og bygge relationer, og du trives blandt andre mennesker. Du er karakteriseret ved at have et stort drive og et godt humør, ligesom du besidder en stor grad af fleksibilitet. Du besidder stærke kommunikative evner inden for skriftlig og mundtlig dansk, og du skriver og taler flydende engelsk.

Det forventes at kunden flytter fra Aarhus til Karup i april 2017, hvilket betyder at du skal være klar på at skifte arbejdssted.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på www.systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Project Manager Kim Rokkjær på + 45 8943 2000.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus, Karup fra april 2017

Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder