Jobbet "Teknisk sælger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk sælger til industrielle ultralydbaserede inspektionssystemer

FORCE Technology søger en teknisk sælger til divisionen for Sensor og NDE Innovations ultralydtekniske gruppe.  Afdelingen beskæftiger sig med udvikling, produktion, salg og service af avancerede ikke destruktive inspektionssystemer til kvalitetskontrol af materialer og komponenter i kritiske produkter og anlæg.

Kernen i systemerne er vores avancerede phased array ultralydsystem, P-scan Stack System, kombineret med egenudviklet skannermekanik og robotteknologi, et koncept som har givet os en stærk niche position på det globale marked.

Inspektionssystemerne sælges både som standardløsninger og som kundespecifikke løsninger tilpasset kundens standarder og inspektionsprocedurer, og afsættes over hele verden, primært til fremstillingsindustrien, procesindustrien og inden for NDT servicesektoren.
Afdelingen beskæftiger samlet ca. 45 medarbejdere og langt størstedelen af kunderne findes i udlandet. 
Mere info:  www.p-scan.com

Jobbet/arbejdsområde
Sammen med ultralydgruppens andre sælgere får du ansvaret for demonstration og salg af gruppens unikke kompetencer og løsninger over hele verden.
Du opsøger mulige markeder og kunder, hvor de specifikke kompetencer og løsninger har relevans og i tæt samarbejde med de relevante tekniske medarbejdere i afdelingen udarbejdes de ønskede løsninger. 

Du deltager i væsentlige udstillinger og konferencer med demo af udstyr og foredrag, og skriver artikler til relevante fagtidsskrifter.
Du holder dig orienteret med innovationspuljer og andre eksternt finansierede projekter, der har speciel strategisk interesse, og deltager med og i sammensætningen af mulige konsortier og formulering af ansøgninger.

Din hverdag er selvstændig og varieret, og du arbejder i tæt kontakt med hele afdelingen, hvor teamwork er et nøgleord i løsningen af vores mangeartede opgaver.

Du må påregne en del rejseaktivitet.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, gerne inden for NDT og evt. kombineret med en merkantil overbygning.
Du har erfaring i salg af komplicerede og videnstunge systemer på det internationale marked.
Du er teknisk nysgerrig og har gode evner til at vurdere sammenhænge og muligheder, og du er i stand til i samarbejde med et hold specialister at vurdere det merkantile potentiale.
Det er væsentligt, at du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Jobbet kræver at du har gennemslagskraft, er tillidsskabende og har gode forhandlingsevner.

Personlige egenskaber
Vi ser gerne, at du som person er udadvendt, team- og resultatorienteret i din tilgang til opgaver.
Det er vigtigt at du trives med nye daglige udfordringer og er parat til at påtage dig ansvar.
Du sætter gerne ambitiøse mål for dig selv og er i stand til at arbejde struktureret og bevare fokus og overblik i en travl hverdag.
Din tekniske viden er kombineret med en god forretningsforståelse og fleksibel tilgang til opgaveløsning.  

Vi tilbyder:
Du bliver en del af et udviklingsorienteret arbejdsmiljø i en større teknologisk virksomhed med globale aktiviteter. Vi har en kultur hvor medarbejdere deler erfaring og har fokus på samarbejde og en positiv stemning.
Din hverdag bliver præget af udfordrende og afvekslende opgaver med mulighed for at præge udviklingen. 

Løn efter kvalifikationer.

Ansættelsessted:
Hovedsædet i Brøndby.

Tiltrædelse:
Snarest

Yderligere oplysninger:
Kan fås ved henvendelse til:
Leif Jeppesen, Divisionen for Sensor og NDE innovation
tlf. 4326 7233.

Ansøgning:
Skriftlig ansøgning vedlagt CV med relevante oplysninger sendes senest den 31. januar 2016 til
FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Att.: Divisionschef Leif Jeppesen

eller på e-mail via "Ansøg" knappen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder