Jobbet "Ingeniører el. lign. til udvikling af reguleringen af byggeri" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Center for byggeri søger ingeniører el. lign. til udvikling af reguleringen af byggeri

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor holdånd og faglighed dominerer, og hvor vi har fokus på at udvikle værdiskabende løsninger på komplekse problemstillinger med stor betydning for borgere og erhvervsliv?

Center for byggeri søger 2-3 medarbejdere med ingeniørfaglig baggrund. Centeret beskæftiger sig med reguleringen af opførelse af byggeri og kontrol med byggevarer i Danmark og har derfor stor betydning for en bred kreds af interessenter. Vores regulering skal sikre sundt og sikkert byggeri, og vi skal være garanter for balancerede og fagligt stærke løsninger. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og får ansvar for selvstændigt at udvikle og styrke konkrete dele af bygningsreglementets tekniske bestemmelser. Arbejdet medfører ansvar for gennemførelse af relevante analyser og vejledninger, dialog med interessenter, deltagelse i dansk og europæisk standardiseringsarbejde og teknisk bistand til kontrol med byggevarer.

Du har lyst til at blive en del af et center med både jurister, generalister og teknikere, hvor vi arbejder på tværs, deler viden og støtter hinanden med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder. Vi har travlt, men vil også have det sjovt.

Din profil:
Vi forventer, at du:

  • Har en teknisk uddannelsesbaggrund fx ingeniør
  • Har overordnet viden om byggeri og dybere indsigt i et eller flere af bygningsreglementets tekniske kapitler
  • Gerne erfaring fx som projekterende rådgiver eller byggesagsbehandler eller lignende
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er fagligt stærk og kan udvikle løsninger på et teknisk kompliceret område med betydelig politisk fokus samt en bred vifte af eksterne samarbejdsparter og interessenter
  • Er samarbejdsorienteret

Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er en faste stillinger på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingerne er til besættelse snarest muligt og senest 1. april 2017.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - hvem er vi...
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Marie Louise Hansen på tlf. 4178 0519.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal, ved at trykke på "Ansøg" linket, senest tirsdag den 17. januar 2017.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 4 og 5.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder