Jobbet "Dygtig Java udvikler med AngularJS ekspertis" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dygtig Java udvikler med AngularJS ekspertise fra digitale selvbetjeningsløsninger

I 2016 blev PFA kåret som ’Årets digitale pensionsselskab’. Den position vil vi gerne fastholde. Og ikke bare det: Vi vil som markedsleder sætte standarden for branchens digitale udvikling og gode kundeoplevelser. Derfor leder vi efter endnu flere Java udviklere med erfaring i webudvikling, der kan gøre vores visioner til virkelighed.

Dit nye job 
Som Java udvikler, bliver du en del af det ’Digitale Hold’, hvor udviklerne sidder side om side med forretningsspecialister og testere for sammen at udleve de digitale ambitioner. Så der er tale om et job med både spændende nytænkning, uanede muligheder og stor bevågenhed. Vi lægger stor vægt på det faglige, og det er en vigtig del af hele vores DNA. Derfor går vi efter at ansætte de dygtigste, men det er ikke kun faglige kompetencer, der er vigtige. Det er også afgørende, at man kan samarbejde på tværs og har blik for kundernes behov. Vi går nemlig op i at have et bredt og mangfoldigt sammensat team, der tør tænke stort og nyt. Dine omdrejningspunkter som Java udvikler bliver at:  

  • Varetage udviklerrollen på nye digitaliserings- og rådgivningsprojekter  
  • Indgå i selvorganiserede teams med tværfaglige kompetencer 
  • Sætte standard for udvikling - i tæt sparring med kolleger i dagligdagen 
  • Styre udviklingsleverancer i samarbejde med team og projektleder  
  • Have fokus på standarder og kvalitet i koden (Unit tests) og holde et tæt samarbejde med testerne omkring automatiserede test 
  • Etablere et tæt samarbejde omkring webløsningerne med forretningsspecialister fra Salg og Rådgivning  

”Teamet har fokus på at arbejde agilt og bruger KANBAN i den proces. Derfor er det vigtigt for os, at du får energi af at arbejde i et team og har erfaring med agile metoder” siger leder af IT Frontend, Jan Søgaard. 
  
Dine faglige og personlige kompetencer 
Vi forestiller os, at du har en faglig IT uddannelse som datalog, SW udvikler, datamatiker eller har en lignende IT-udviklingsorienteret uddannelse. Det er afgørende for os, at du er en erfaren udvikler, enten som ren frontend udvikler eller som ’fullstack’’ udvikler. Du har stor erfaring med Java, Javascript, CSS, Sass. HTML 5, JSON, og Rest. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med den finansielle branche, men det afgørende er, at du - ligesom os - brænder for at udvikle nyt. Du er IT-fagligt stærk og kan både strukturere og nedbryde opgaver i håndterbare størrelser, og du arbejder målrettet og vedholdende med at skabe resultater. Du har stor teknisk interesse, og du er så selvkørende, målrettet og resultatorienteret, at du hurtigt vil skabe værdi for PFA. Vi forventer, at du kan kommunikere på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.  
  
Dit nye team - din nye arbejdsplads 
Du vil møde et ’’udviklingsteam’’ med kompetencer på tværs af forretning og IT, og som alle arbejder med selvbetjenings- og rådgivningsløsninger under ’Mit PFA’. Vi er ambitiøse, resultatorienterede og har altid travlt - men vi har et uformelt og socialt velfungerende miljø, og vi elsker at levere til tiden. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc. Læs mere her om at arbejde i PFA. 

Interesseret?
Rekrutteringsvirksomheden Bloom håndterer rekrutteringsprocessen og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Lone Keller på mobil 3160 6599.  
Send venligst din ansøgning via linket nederst på siden senest den 15 januar 2017 eller hurtigst muligt, idet Bloom løbende indkalder til 1. interview. 
 
PFA Pension er Danmarks største kommercielle pensionsselskab og en af de største finansielle virksomheder i Danmark. PFA er grundlagt af arbejdsmarkedets parter, og vores mål er at yde en professionel, fair og ansvarlig rådgivning. Vi ønsker at være tæt på den enkelte kunde og skabe mest mulig værdi igennem pensions- og forsikringsprodukter, rådgivning og anbefalinger, der passer til den enkeltes behov og muligheder. Derfor er høj faglighed, stærke kompetencer og god ledelse helt afgørende for vores godt 1.200 medarbejdere. Du kan møde os på www.pfa.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder