Teknisk projektleder til automations-projekter

Virksomhed
Arbejdssted
Randers SV, Fredericia eller Vejle
Oprettet
22. december 2016
Udløber
21. januar 2017
Ref
83778
Kontakt
Marianne Thestrup Lund - Tlf. 2980 3534
Jobtype
Fastansættelse

Teknisk projektleder til automations-projekter i Trekantsområdet

Om jobbet
For at komme endnu tættere på vores kunder i den danske vindmølleindustri samt elforsyning, åbner ÅF nyt kontor i Trekantsområdet. Vi søger derfor en dygtig teknisk projektleder med brancheerfaring.

Arbejdsopgaver:

  • Arbejdet omfatter primært automationsprojekter til vind, el, og energisektoren.
  • Agere kundens interne projektleder, styring af underleverandører samt løbende koordinering og samarbejde med kundens og ÅFs respektive faggrupper.
  • Kombinerede proces og automationsopgaver, så du arbejder helhedsorienteret.

Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet, og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, ÅF har som en stor organisation.

I ÅF vil du få en bred kontaktflade, idet vi har langvarige og stadig voksende kunderelationer inden for segmenterne Industry og Infrastructure. Hertil kommer en ambitiøs og realistisk målsætning om at fordoble vores omsætning inden år 2020.

Hvem er du?

  • Du kender de tekniske termer indenfor protokoller, kommunikations interface og netværkslayout.
  • Du har erfaring med automation og SCADA.
  • Du har min. 3 års erfaring med teknisk projektledelse inden for automation i vind, el, og energisektoren.
  • Du har lyst til at arbejde som kundens interne projektleder hvor vidensdeling og samarbejde er i højsæde.
  • Du er vant til styring af underleverandører, og forstår vigtigheden i at få leveret i rette tid, mængde, størrelse og kvalitet.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person forventer vi, at du er analytisk, struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod”. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed men samtidig gode evner som projektmedarbejder/leder i større sammenhænge.

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen.
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs.
  • Mulighed for på sigt at arbejde med andre brancher (food, olie&gas, pharma, biotech).
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone.
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde.
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning.

Om virksomheden
ÅF er en ingeniør- og rådgivningsvirksomhed som tilbyder tjenester til energisektoren, industrien og infrastrukturområdet. Ved at kombinere forskellige tekniske muligheder skaber vi rentable, innovative og holdbare løsninger som sikre en bedre fremtid og bedre levevilkår. Vi har en stærk base i Europa, men vores virksomhed og kunder findes over hele verden.
ÅF - Innovation by experience.

Kontaktoplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til: HR Ansvarlig Marianne Thestrup Lund (+ 45 2980 3534).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder