Jobbet "Data Compliance Officer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ved du alt om persondata og er ivrig efter at dele din viden? Og motiverer det dig at forankre principper og regler igennem rådgivning, dialog og sparring? Så er det dig, vi søger.

Vil du have et specialistjob med ansvar og indflydelse? 
I jobbet som Data Compliance Officer får du ansvaret for kravstilling og rådgivning omkring den nye persondataforordning til organisationen. I BEC har vi i vid udstrækning decentralt aftaleejerskab, så du får succes i jobbet ved at drive den decentrale organisatoriske forankring, der skal medføre forståelse og udlevelse af de nye rammer.

Dine primære opgaver bliver, at:

  • Samarbejde med sikkerhed og jura om at kravstille og rådgive ift. den nye persondataforordning frem imod ikrafttrædelse 
  • Indsamle, behandle og præsentere ledelsesrapportering inden for GDPR 
  • Omsætte persondatalovgivning til politikker og retningslinjer rettet i mod it-området bredt, herunder udvikling, drift og forvaltning. 
  • Følge op på væsentlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med persondata 
  • Sparre med organisationen og kunder om persondata samt relevante processer og regler 
  • Håndtere myndighedsinspektioner og –tilsyn i BEC på persondataområdet 

Motiveres du af at forankre compliance igennem dialog? 
Som person motiveres du af et fagligt stolt arbejdsmiljø, hvor rådgivning, dialog og sparring om sikkerhed og compliance er ambitiøs og samarbejdsorienteret. Du har fokus på principper, og har et stort drive for pragmatisk at forankre dem organisatorisk igennem tillid, pålidelighed og humor. Det er naturligt for dig at opbygge gode relationer med mennesker, hvis faglige spidskompetencer typisk er anderledes end dine egne, og have forståelse og respekt for den unikke kommunikation til den enkelte.

Derudover forventer vi, at du har:

  • En relevant akademisk uddannelse inden for fx it-sikkerhed, it, jura, audit eller Business Administration 
  • Praktisk erfaring med it, persondata, compliance, risikostyring, revision eller andet fra tilsvarende stilling - gerne fra den finansielle sektor eller relevant offentlig myndighed 
  • Stor erfaring med at vejlede omkring risici og risikobegrænsende tiltag i forbindelse med større it-projekter samt løbende kontrol, monitorering og rapportering af it-outsourcingleverandører 
  • Erfaring med samspillet imellem forretningskrav og it 
  • Erfaring med at deltage i compliance relaterede-projekter 
  • Erfaring med at gennemføre kontrol og opfølgning af systemer og procedurer samt vejlede projektledere, system- og dataejere i forhold til lovgivning og compliance-krav 
  • Stor nysgerrighed for nye systemer og leverancemodeller, og hvorledes disse kan anvendes compliancemæssigt forsvarligt i den rette forretningsmæssige kontekst  

Det er en fordel, hvis du er certificeret inden for GDPR, it-sikkerhed og/eller it-audit. 

Hvem er vi? 
Du bliver en del af et dedikeret team på seks kolleger i Sikkerhed & Compliance, der arbejder fra BEC i Roskilde. Vi har ansvaret for it-sikkerheden til BEC, datterselskaber, leverandører samt til de services, vi leverer til pengeinstitutterne. Derudover har vi ansvaret for at understøtte implementeringen af den nye persondataforordning i organisationen og derved sikre vores kunder og pengeinstitutternes compliance inden for området.

Vores ambition er at komme tættere på BEC’s væsentligste udviklingsprojekter i forhold til sparring om risiko, persondata og sikkerhed generelt. Og vi glæder os til, at du kommer med ombord.

Kan du se dig selv hos os? 
Så send din ansøgning senest den 20. januar 2017. Vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte it-sikkerhedschef, Sune A. Mortensen på tlf. 6156 7405.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder