Jobbet "Udviklingsingeniør - Antenner og RF-elektronik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

RF-ingeniør søges til den danske teknologivirksomhed SCAN Antenna A/S i Skovlunde

Vil du indgå i udbygningen af en ung, progressiv og dynamisk udviklingsafdeling, hvor din rolle bliver at udvikle avancerede produkter til det globale marked for antenner til radio-, tele- og satellitkommunikation, så læs her:

For at sikre udbredelsen af virksomhedens kvalitetsprodukter på det globale marked, har virksomheden iværksat en ambitiøs vækststrategi.

Du bliver derfor en vigtig brik i et mindre team af dygtige ingeniører, som tilsammen udgør den udviklingsafdeling, som i dag sætter en række højt ydende, kvalitative og konkurrencedygtige produkter på markedet. Virksomheden har stor erfaring og ekspertise på området, som du dermed kan videreudvikle dig i kraft af, og virksomheden forventer, at du byder ind med såvel idéer til nye produkter, som tilpasning og opgradering af eksisterende produkter.

Du trives med ansvar og forskelligrettede opgaver, og har en naturlig evne til at indgå i samarbejde med andre, der ligesom du selv, prioriterer at dele viden og bruge hinanden aktivt til fordel for i fællesskab, at sikre de bedste løsninger.

Virksomheden har en afslappet, åben og fordomsfri omgangstone, er professionel og fagligt velfunderet, og har en fælles forståelse for, at alle er lige vigtige for virksomhedens succes.

Din baggrund & kompetencer:

  • En relevant teoretisk baggrund og interesse for antenner, radiokommunikation og kredsløb.
  • Erfaring med simulering og måleteknik.
  • Interesse for mekanik og apparatkonstruktion.
  • Har en grundig og systematisk tilgang til arbejdet.
  • Kendskab til CST Studio, Orcad og evt. have kendskab til SolidWorks.
  • Finder teamwork naturligt og trives med frihed under ansvar og kan agere i et tværfagligt engagement.

Muligheder i stillingen:

  • Ansvar for udvikling af nye kommunikationsantenner, kommunikationskredsløb og RF-udstyr, der dækker frekvenser op til 8 GHz.
  • Adgang til moderne udviklingsfaciliteter i eget laboratorium med refleksionsfrit målekammer.
  • Samarbejde med internationale kunder i tæt samarbejde med det øvrige udviklingsteam.
  • Medvirke i alt fra idéfase, design og produktionsdokumentation til datablade.
  • Stort ansvar med mulighed for indflydelse på eget arbejde og en arbejdsplads med gode fremtidsudsigter.

Stillingen er ledig til besættelse og vi afholder samtaler løbende. Send derfor gerne din motiverede ansøgning med CV via "Ansøg" knappen eller ring for yderligere oplysninger til Chefkonsulent Anders Krauch på + 45 2196 8060

SCAN Antenna A/S er en danskejet virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører antenner til radio-, tele- og satellitkommunikation til kunder i hele verden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder