Projektchef til vandværksprojekter og blødtvandsanlæg

Virksomhed
Arbejdssted
København S
Oprettet
19. december 2016
Udløber
16. januar 2017
Ref
83884
Kontakt
Jesper Elkjær - Tlf. 2795 3465
Jobtype
Fastansættelse

Job i HOFOR - Anne sikrer kvaliteten på dit drikkevand

Transkriber:

Job i HOFOR - Anne sikrer kvaliteten på dit drikkevand

Videoudskrift

Hofor_Top_Klima og vand_1000x182

Kan du styre porteføljen af vandværksprojekter og blødtvandsanlæg

Hver dag leverer HOFOR drikkevand til en million mennesker i København og omegnskommunerne. Det vand, vi sender ud i vandhanerne hos kunderne, kommer fra undergrunden og er så rent, at vi kalder det ’vand i verdensklasse’.  Vandet er noget af det bedst kontrollerede i landet, vi vedligeholder og udvikler hele tiden på forsyningen, og vi arbejder desuden på at blødgøre vandet, da blødere vand er en gevinst for samfundsøkonomien, miljøet og den enkelte husholdning.  

HOFOR henter vand fra Hillerød i nord til Ringsted i syd og ejer 14 vandværker, ca. 60 kildepladser, højdebeholdere, vandtårne og øvrigt materiel til at producere drikkevand til både HOFORs kunder og flere naboforsyninger. 

Styring af porteføljen af vandværksprojekter og blødtvandsanlæg
Som vores nye projektchef bliver du en del af Porteføljestyringsafdelingen, som er en af fem afdelinger i Projektområdet. Afdelingen er ansvarlig for at styre alle anlægsprojekter i HOFORs opland indenfor forsyningerne fjernvarme, vand og spildevand. Afdelingen har et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. med projekter på kildepladser, vandværker, beholderanlæg, forsyningsledninger, pumpestationer, varmecentraler, spildevandsbassiner, tunneler til regn- og spildevand samt alternative regnvandsløsninger (LAR anlæg mv.). Du vil sammen med afdelingens øvrige 9 Projektchefer referere til Afdelingschefen for Portefølje.  

Du får ansvaret for renovering af vores store, regionale vandværker samt etablering af vandbehandling til blødgøring af vandet, som indfases over de næste 10 år. Projekterne udvælges, udvikles og prioriteres i samarbejde med Plan- og Driftsafdelingerne, og det vil være dit ansvar at sikre, at projektlederne løser projekterne til tiden, inden for de økonomiske rammer og de aftalte mål.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Ansvar for porteføljen af renoveringer af regionale vandværker samt etablering af vandbehandling til blødgøring af vandet. Projekterne er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet, da det er ny vandbehandlingsteknik, der skal koordineres med flere afdelinger i HOFOR, med andre projekter og med myndigheder 
  • Tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Projektområdet, Plan- og Driftsafdelingerne i HOFOR og i særdeleshed Programlederen for indførsel af blødere vand 
  • Viceprogramleder i ”Blødere vand”-programmet 
  • Tæt samarbejde med sektionen omkring ressourceplanlægning, herunder også kompetenceudvikling af HOFORs projektledere  
  • Deltagelse i den overordnede produktionsplanlægning i forhold til eksekvering af anlægsprojekter 
  • Sikre overblik over projekternes økonomi og fremdrift i porteføljen 
  • Motivere, udvikle og sparre med projektlederne for projekterne samt med de øvrige projektchefer 
  • Prioritering af projekter og opgaver samt løbende medvirken til bemanding af opgaver 
  • Sikre effektivt og smidigt samarbejde med vores eksterne leverandører, rådgivere og entreprenører 

Der er tale om et selvstændigt og udfordrende job i en stor og spændende projektorganisation, hvor du får en unik mulighed for at præge udviklingen i vandforsyningen. Du vil blive en del af et dynamisk, projektorienteret arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med flad struktur.  

Erfaren projektchef eller projektleder, der kan have mange bolde i luften 
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, f.eks. ingeniør eller tilsvarende, eller du har opnået relevante faglige kompetencer på anden vis 

Du har erfaring som projektchef, gerne på portefølje- og styregruppeniveau eller erfaring som projektleder for store, komplekse projekter inden for vandproduktion. Erfaring med myndighedsarbejde vil desuden være en stor fordel. 

Du skal kunne håndtere sideløbende opgaver, som bærer præg af meget stort fokus fra virksomheden og vores ejere. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at fastholde fokus på tid, økonomi og kvalitet i projekterne og balancere dette med resten af virksomhedens i forhold til at skulle drifte og håndtere ny teknologi som følge af projekterne. 

Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Samtidig er du serviceminded, udadvendt og har en positiv og åben indstilling. 

Du kommer til at arbejde i en stor organisation. Resultatet af projekterne har meget stor betydning for hele virksomheden, og du må derfor have gode samarbejdsevner i den daglige kontakt med mange kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, samt lyst til at agere i grænselandet mellem flere fagområder, afdelinger og myndigheder. 

Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Jesper Elkjær på telefon 2795 3465 eller afdelingschef Martin Lykke Jensen på telefon 2795 3466.  

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2017. 

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter gerne inden fristen udløber, hvis vi har fundet den rette kandidat. Vi opfordrer derfor til at du fremsender din ansøgning snarest muligt. 

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Hofor_BUND_959x125_Annoncer_NY