Erfaren el-ingeniør til projektering og rådgivning

Virksomhed
Arbejdssted
Lyngby
Oprettet
16. december 2016
Udløber
15. januar 2017
Ref
83879
Kontakt
Per Jansen - Tlf. 5640 1634
Jobtype
Fastansættelse

COWI test

Erfaren el-ingeniør til projektering og rådgivning, Byggeri Øst

Som førende rådgivningsvirksomhed skaber COWI værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter installationstekniske løsninger i vores byggeprojekter. Derfor søger vi en ny kollega til el-sektionsgruppen for stærkstrømsteknik, der også kan fungere som disciplinleder i afdelingen for Byggeri i Lyngby - bliv en del af et fagligt stærkt projekteringsteam!

Til vores el-sektion søger vi en uddannet el-ingeniør med 10 års erfaring med rådgivning, projektering og implementering af el-installationer.

I el-sektionen arbejder vi med stærkstrømsteknik, bygningsautomation, it-sikring, lysdesign og commissioning i samspil.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du bliver en del af bygningsdivisionen på ca. 400 medarbejdere i Danmark, heraf halvdelen i Lyngby.

Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab både inden for dit eget fagområde og tværfagligt inden for byggeri. Du vil referere til afdelingslederen for Byggeri, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine kunder og projekter.

Vidste du, at nogle af vores største og mest udfordrende projekter omfatter kulturbyggerier, koncerndomiciler, forskningsbyggerier, hospitaler, high-rise, undervisningsbyggerier, underjordiske parkeringsanlæg, internationale produktionsvirksomheder, erhvervsbyggerier og boliger.

Rådgivning, projektering og disciplinledelse
Du har en relevant ingeniørmæssig baggrund og er godt funderet inden for det stærkstrømstekniske område. Det er et plus, at du har en fleksibel tilgang til faget og et godt kendskab til sektionens øvrige discipliner.

Vi lægger vægt på et godt kendskab til installationer inden for områder som sygehusbyggeri, laboratoriebyggerier, kulturbyggeri, kontorbyggeri samt boliger.

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt og vil få opgaver som disciplinleder for alle sektionens ydelser, hvor du styrer projektet fra start til slut, og således varetager funktionen som leder for projektmedarbejderne knyttet til projektet inden for disciplinen. Du får også teknisk og økonomisk ansvar for den del af projektet, du er ansvarlig for.

Dine daglige opgaver vil omfatte rådgivning, design, specifikation, kontrahering, opfølgning og commissioning i forbindelse med elinstallationer. Endvidere vil opgaver som teknisk bygherrerådgivning blive en del af din dagligdag.

En stor del af projekteringen foregår sædvanligvis i 3D og i samarbejde med kolleger i Indien. Nogle af vore projekter foregår ligeledes på tværs af geografiske skel i samarbejde med kolleger i andre dele af verden. Gode kompetencer inden for kommunikation og samarbejde på tværs af fag og geografi vil således være nødvendige.

Selvstændig og kvalitetsbevidst
Nøgleordene for stillingen er:

  • Du er udadvendt og trives i en travl hverdag
  • Du lægger vægt på samarbejde, er kvalitetsbevidst og formår at bevare det store overblik
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge, styre og afslutte dine opgaver
  • Du er stærkt funderet på dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk
  • Du har lyst til at arbejde internationalt.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:​

Per Jansen, Sektionsleder
El og lys
Tlf.: 5640 1634
Mobil: 2249 5340

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning senest 15. januar 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder