Erfarne CSM-ingeniører til baneprojekter

Virksomhed
Arbejdssted
Kongens Lyngby
Oprettet
16. december 2016
Udløber
15. februar 2017
Ref
83880
Kontakt
Michael Steffensen - Tlf: 5640 1675
Jobtype
Fastansættelse

Mød COWI's medarbejdere.

COWI banner jernbane2

Vi har travlt med spændende baneinfrastrukturprojekter i Danmark og udlandet og søger derfor erfarne CSM-ingeniører, gerne med baneteknisk viden til vores kontorer i Lyngby, Odense, Vejle og Aarhus - kunne det være interessant for dig?
 
I COWIs division for Jernbaner, veje og lufthavne er vi mere end 500 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og i udlandet. Vi er en af Danmarks største rådgivere inden for infrastruktur og arbejder med både danske og internationale projekter.
 
Vi har brug for kompetente og erfarne CSM-ingeniører, gerne med baneteknisk viden til at indgå i vores projektteams på tværfaglige baneinfrastrukturprojekter. 
 
Fokus på infrastruktur
COWI er med på en række af Danmarks største og mest komplekse infrastrukturprojekter - herunder Metro-Cityringen og Metro-Sydhavnslinjen i København, Elektrificeringsprogrammet og Sporombygning Langå-Hobro, Hastighedsopgradering af Grenåbanen. Vi er rådgivere på letbanerne i Aarhus, Odense, Hovedstadens Letbane og Bergen Bybane, og vi er med på den nye bane København – Ringsted, ny bane over Vestfyn, samt flere store baneinfrastrukturprojekter rundt omkring i Skandinavien og Afrika.

Fagligt velfunderet inden for CSM og baneteknik
Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse og har ideelt set nogle års erfaring fra arbejdsopgaver inden for jernbaneinfrastruktur, rullende materiel, risikovurdering og måske kvalitets- eller sikkerhedsledelse.
 
Du bliver tilknyttet vores kontor i Lyngby, hvor du vil komme til at indgå i et tæt og udfordrende tværfagligt samarbejde med højt specialiseret ingeniører inden for spor, signal og sikring, bro, vej, jord og miljø. Du vil referere til sektionslederen for sektionen, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine kunder og projekter.
 
Som CSM-koordinator bliver du det vigtige bindeled mellem de mange fagområder og sikkerhedsledelsen i projekterne med ansvar for at gennemføre risikovurderingsprocessen.
 
Du bliver ansvarlig for at koordinere processen med sikkerhedsassessor og sikkerhedsmyndighed, så projekterne i sidste ende opnår godkendelse fra sikkerhedsmyndigheden.
 
Du får mulighed for at beskæftige dig med alle aspekter af CSM-processen, herunder også samarbejde og koordinering med bygherrer eller entreprenører.
 
Hvis du har en systematisk tilgang til dit arbejde, du har god almen forståelse for et eller flere af de jernbanetekniske fagområder og erfaring med risikovurdering, kvalitetsledelse eller sikkerhedsledelse, så er du den helt rette til opgaven.

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at planlægge og koordinere sikkerhedsledelsen i alle faser af banetekniske projekter - herunder koordinering med alle samtlige fagdiscipliner på alle stadier i baneinfrastrukturprojekter.
 
Du har ansvar for at fremstille den nødvendige dokumentation og gennemføre risikovurderingsprocessen, for eksempel udarbejdelse af CSM-dokumenter, systemdefinitioner, herunder indsamling af oplysninger og input fra de forskellige fagdiscipliner, signifikansvurderinger, hazard-(fare-) log samt andre CSM-relaterede dokumenter.
 
Herudover er dine faglige kompetencer:

  • Du har erfaring med facilitering af fareidentifikationsworkshop 
  • Du er vant til at arbejde på projekter forankret i Danmark og eventuelt Norge og Sverige
  • Du kan formulere dig godt på dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt. 

Som person kan du nikke til følgende:

  • Du har lyst til at arbejde i teams på store multidisciplinære projekter med både danske og udenlandske kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du har faglig stolthed
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdssted og opgave
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret. 

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og alsidigt job med mulighed for faglig udvikling hos en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder
  • Et af de mest multidisciplinære job, som ingeniørbranchen kan tilbyde
  • Internationale opgaver med mulighed for udstationering
  • Et dynamisk, uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med en afvekslende hverdag
  • Dygtige kollegaer, der kan inspirere og udfordre dig både fagligt og personligt
  • God pensionsordning og helbredsforsikring. 

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Michael Steffensen, Sektionsleder
Sikkerhed og CSM
Tlf.: 5640 1675
Mobil: 7176 1675
 
Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning senest 15. februar 2017. Vi gennemgår ansøgninger løbende op til ansøgningsfrist. Venligst notér, hvor du har set opslaget.