Jobbet "Erfarne banetekniske projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI banner jernbane

Erfarne banetekniske projektledere til Aarhus, Vejle eller Lyngby

Vi har travlt med spændende baneprojekter i Danmark og udlandet og søger erfarne banetekniske projektledere til vores kontorer i Aarhus, Vejle eller Lyngby - kunne det være interessant for dig?

I COWIs division for Jernbaner, veje og lufthavne er vi mere end 500 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og i udlandet. Vi er en af Danmarks største rådgivere inden for baneinfrastruktur og arbejder med både danske og internationale projekter.

Vi har brug for dygtige og erfarne banetekniske projektledere til at styre projektteams på tværfaglige baneprojekter.

Fokus på Infrastruktur
COWI er med på en række af Danmarks største og mest komplekse infrastrukturprojekter - herunder Metro-Cityringen og Metro-Sydhavnslinjen i København, elektrificeringsprogrammet og sporombygning Langå-Hobro og hastighedsopgradering af Grenåbanen. Vi er rådgivere på letbanerne i Aarhus, Odense, Hovedstadens Letbane og Bergen Bybane, og vi er med på den nye bane København– Ringsted, den nye bane over Vestfyn samt flere store baneinfrastrukturprojekter rundt omkring i Skandinavien og Afrika.

Teknisk velfunderet
Du bliver tilknyttet ét af vore kontorer i Aarhus, Vejle eller Lyngby, hvor du vil komme til at indgå i et tæt og udfordrende tværfagligt samarbejde med ingeniører inden for baneteknik, vej, bro, jord og miljø, samt beskæftige dig med koordinering af grænseflader mellem bl.a. ledningsejere, landinspektører, jurister, bygherrer og entreprenører. Jobbet er meget alsidigt, og er du en erfaren baneteknisk projektleder, der tidligere har beskæftiget dig med ledelse af projektteam, så er du den rette til opgaven.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at planlægge, lede og koordinere banetekniske projekter primært inden for sporombygning og hastighedsopgradering - herunder koordinering med alle andre fagdiscipliner på alle stadier fra definitions- og programfase, detailprojekt og frem til afslutningen på baneinfrastrukturprojektet.

Du vil komme til at arbejde på projekter forankret i Danmark, Norge og Sverige, og det vil derfor være en fordel, at du har arbejdet på banetekniske opgaver i Skandinavien og/eller det øvrige udland.

Du har ambitioner og arbejder selvstændigt

  • Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse
  • Du har minimum 10 års erfaring med projektledelse inden for baneteknik, gerne inden for spor
  • Du har lyst til at arbejde i teams på store multifaglige projekter med både danske og udenlandske kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du har i dine tidligere ansættelser arbejdet med baneinfrastruktur
  • Du har faglig stolthed
  • Du kan selvstændigt varetage kontakt til kunder og relevante interessenter og gennemføre opgaver i Danmark, Skandinavien og det øvrige udland
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdssted og opgave
  • Du kan formulere dig godt på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret.

COWI som arbejdsplads

  • Et udfordrende og alsidigt job med mulighed for faglig udvikling hos en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder
  • Et af de mest multidisciplinære job, som ingeniørbranchen kan tilbyde
  • Et af Danmarks stærkeste banetekniske fagmiljøer
  • Internationale opgaver med mulighed for udstationering
  • Et dynamisk, uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med en afvekslende hverdag
  • Dygtige kollegaer, der kan inspirere og udfordre dig både fagligt og personligt
  • God pensionsordning og helbredsforsikring.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Jesper Lund Clausen, Sektionsleder
Permanent Way and Catenary
Tlf.: 5640 6516
Mobil: 4046 5142

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning senest 15. februar 2017. Vi gennemgår ansøgninger løbende op til ansøgningsfrist. Venligst notér hvor du har set opslaget.