Jobbet "Erfaren fagprojektleder inden for køreledning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWI banner jernbane

Erfaren fagprojektleder inden for køreledning til Aarhus, Vejle eller Lyngby

Vi har travlt med spændende baneinfrastrukturprojekter i Danmark og udlandet og søger en erfaren fagprojektleder inden for køreledningsanlæg til et af vores kontorer i Aarhus, Vejle eller Lyngby - kunne det være interessant for dig?

I COWIs division for Jernbaner, veje og lufthavne er vi mere end 500 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og i udlandet. Vi er en af Danmarks største rådgivere inden for infrastruktur og arbejder med både danske og internationale projekter.

Vi har brug for dygtige og erfarne fagprojektledere inden for køreledningsanlæg til at indgå i vores projektteams på tværfaglige baneinfrastrukturprojekter. 

Fokus på Infrastruktur
COWI er med på en række af Danmarks største og mest komplekse infrastrukturprojekter - herunder Metro-Cityringen og Metro-Sydhavnslinjen i København, elektrificeringsprogrammet og sporombygning Langå-Hobro og hastighedsopgradering af Grenåbanen. Vi er rådgivere på letbanerne i Aarhus, Odense, Hovedstadens Letbane og Bergen Bybane, og vi er med på den nye bane København– Ringsted, den nye bane over Vestfyn samt flere store baneinfrastrukturprojekter rundt omkring i Skandinavien og Afrika.

Fagligt velfunderet
Du vil bliver tilknyttet et af vores kontorer i Aarhus, Vejle, Lyngby, hvor du vil komme til at indgå i et tæt og udfordrende samarbejde med kørestrømsingeniører og andre specialister inden for de banetekniske discipliner. Jobbet er meget alsidigt, og er du en erfaren fagprojektleder inden for køreledningsanlæg, der tidligere har beskæftiget sig med ledelse af fagteam, så er du den rette til opgaven.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at planlægge og koordinere arbejdet i et projekteringsteam samt at koordinere med alle andre fagdiscipliner i forbindelse med projekteringen - på alle stadier fra definitions- og programfase, detailprojektering og frem til afslutningen på baneinfrastrukturprojektet.

Du vil komme til at arbejde på projekter forankret i Danmark, Norge og Sverige, og det vil være en fordel, såfremt du har kendskab med dette fra tidligere, og at du forstår de skandinaviske sprog. 

Du har ambitioner og arbejder selvstændigt

  • Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse
  • Du har minimum 5-7 års erfaring inden for jernbaneteknik, gerne inden for køreledning
  • Du er en faglig ildsjæl med erfaring i fagprojektledelse
  • Du har lyst til at arbejde med store multifaglige projekter med både danske og udenlandske kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du har i dine tidligere ansættelser arbejdet med baneinfrastrukturprojekter
  • Du har faglig stolthed.
  • Du kan selvstændigt varetage kontakt til kunder og relevante interessenter og gennemføre opgaver i Danmark, Skandinavien og også gerne i udlandet
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdssted og opgave
  • Du kan formulere dig godt på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret.

COWI som arbejdsplads

  • Et udfordrende og alsidigt job med mulighed for faglig udvikling hos en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder
  • Et af de mest multidisciplinære job, som ingeniørbranchen kan tilbyde
  • Internationale opgaver med mulighed for udstationering
  • Et dynamisk, uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med en afvekslende hverdag
  • Dygtige kollegaer, der kan inspirere og udfordre dig både fagligt og personligt
  • God pensionsordning og helbredsforsikring.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Michael Pihl Jørgensen, Sektionsleder
Permanent Way and Catenary
Tlf.: 5640 7117
Mobil: 2218 2752

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning senest 15. februar 2017. Vi gennemgår ansøgninger løbende op til ansøgningsfrist. Venligst notér hvor du har set opslaget.