Erfarne fagprojektledere inden for spor

Virksomhed
Arbejdssted
Aarhus / Vejle / Lyngby
Oprettet
14. december 2016
Udløber
15. februar 2017
Ref
83861
Kontakt
Jesper Lund Clausen - Tlf. 5640 6516
Jobtype
Fastansættelse

Mød COWI's medarbejdere.

COWI banner jernbane

Erfarne fagprojektledere inden for spor til Aarhus, Vejle eller Lyngby

Vi har travlt med spændende baneprojekter i Danmark og udlandet og søger erfarne banetekniske fagprojektledere inden for spor til et af vores kontorer i Aarhus, Vejle eller Lyngby - kunne det have interesse for dig?

I COWIs division for Jernbaner, veje og lufthavne er vi mere end 500 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og i udlandet.

Vi er en af Danmarks største rådgivere inden for infrastruktur og arbejder med både danske og internationale projekter. Vi har brug for dygtige og erfarne fagprojektledere inden for spor til at indgå i vores projektteams på tværfaglige baneprojekter. 

Fokus på Infrastruktur
COWI er med på en række af Danmarks største og mest komplekse infrastrukturprojekter - herunder Metro-Cityringen og Metro-Sydhavnslinjen i København, elektrificeringsprogrammet og sporombygning Langå-Hobro og hastighedsopgradering af Grenåbanen. Vi er rådgivere på letbanerne i Aarhus, Odense, Hovedstadens Letbane og Bergen Bybane, og vi er med på den nye bane København– Ringsted, den nye bane over Vestfyn samt flere store baneinfrastrukturprojekter rundt omkring i Skandinavien og Afrika.

Fagligt velfunderet
Du bliver tilknyttet et af vores kontorer i Aarhus, Vejle eller Lyngby, hvor du vil komme til at indgå i et tæt og udfordrende samarbejde med sporingeniører og andre specialister inden for de banetekniske discipliner. Jobbet er meget alsidigt, og er du en erfaren fagprojektleder inden for spor, der tidligere har beskæftiget sig med ledelse af fagteam, så er du den rette til opgaven.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Dine arbejdsopgaver vil bestå i at planlægge og koordinere arbejdet i et projekteringsteam samt at koordinere med alle andre fagdiscipliner i forbindelse med projekteringen - på alle stadier fra definitions- og programfase, detailprojektering og frem til afslutningen på infrastrukturprojekt.

Du vil komme til at arbejde på projekter forankret i Danmark, Norge og Sverige, og det vil være en fordel, såfremt du har kendskab med dette fra tidligere, samt at du forstår de skandinaviske sprog. 

Du har ambitioner og arbejder selvstændigt

  • Du er ingeniør eller har anden relevant uddannelse
  • Du har minimum 5-7 års erfaring inden for baneteknik, gerne inden for spor
  • Du har erfaring med disciplinledelse
  • Du har lyst til at arbejde i teams med både danske og udenlandske kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du har i dine tidligere ansættelser arbejdet med infrastruktur
  • Du har faglig stolthed.
  • Du har erfaring med at koordinere og samarbejde med kundens projekteringsorganisation ved gennemførelse af opgaver i Danmark, Skandinavien og også gerne i udlandet
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdssted og opgave
  • Du kan formulere dig godt på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret.

COWI som arbejdsplads

  • Et udfordrende og alsidigt job med mulighed for faglig udvikling hos en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder
  • Et af de mest multidisciplinære job, som ingeniørbranchen kan tilbyde
  • Internationale opgaver med mulighed for udstationering
  • Et dynamisk, uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med en afvekslende hverdag
  • Dygtige kollegaer, der kan inspirere og udfordre dig både fagligt og personligt
  • God pensionsordning og helbredsforsikring.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Jesper Lund Clausen, Sektionsleder
Permanent Way and Catenary
Tlf.: 5640 6516
Mobil: 4046 5142

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning senest 15. februar 2017. Vi gennemgår ansøgninger løbende op til ansøgningsfristen. Venligst notér, hvor du har set opslaget.