Udvikler til netværksmonitorering og -analyse

Arbejdssted
København Ø
Oprettet
13. december 2016
Udløber
15. januar 2017
Ref
83843
Kontakt
Personalsektionen - Tlf: 3332 5566
Jobtype
Fastansættelse

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har til hovedopgave at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i den informations- og kommunikationsteknologiske infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er afhængige af. 

Denne opgave løses blandt andet ved, at CFCS opdager, analyserer og bidrager til at imødegå avancerede cyberangreb mod myndigheder og virksomheder, der er beskæftigede med samfundsvigtige funktioner. Der kan eksempelvis være tale om angreb mod finanssektoren, staten, telenettet, vandforsyningen - med andre ord de vigtige driftsfunktioner, som vores samfund er afhængigt af. 
 
Grundlaget for at løse denne opgave er data, der løbende bliver indsamlet af sensorer, der monitorerer trafikken på de pågældende netværk. I forbindelse med videreudvikling af de eksisterende netværkssensorer, søger vi en software-udvikler med interesse for netværkskommunikation og håndtering af trafikdata fra højhastighedsforbindelser. 
 
Er du den rette til at bidrage til udviklingen af næste generations netværkssensor? 
 
Hvad forventer vi af dig? 

  • Du har erfaring med software-udvikling - gerne understøttet af en uddannelse som it-ingeniør, datalog, datamatiker e.l. 
  • Du har detaljeret kendskab til IP-trafik og er ikke bange for at pille i bits og bytes. 
  • Du føler dig hjemme i et Linux-miljø og bliver ikke skræmt af Bash, Python eller C. 
  • Du har en strukturet og analytisk tilgang til at løse opgaver og er bevidst om performance og stabiliteten af dine løsninger. 
  • Du er nysgerrig og opsøgende omkring ny teknologi og nye muligheder. 
  • Du er en god holdspiller, bidrager til en god stemning og er villig til at videreudvikle dig både personligt og fagligt. 

Hvad kommer du til at arbejde med?  
Din opgave vil være at videreudvikle CFCS's eksisterende sensor til monitorering af netværkstrafik. Kendskab til systemer som Bro, NetFlow, Snort og Surricata vil derfor være en fordel. Indgående kendskab til packommer til ket capturing af IP-trafik (PCAP) er en forudsætning. 
 
I vil være flere, der arbejder på videreudvikling af netværkssensoren, men det er et krav, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet.
 
Du kommer til at indgå i et team af specialister, der udvikler og drifter den samlede data-platform for netværksmonitorering og –analyse. Integration med data-platformen foregår i Java og Spring Boot, og kendskab hertil er ønsket, men ikke et krav.  
 
Teamet arbejder efter agile principper, hvor arbejdsopgaver løbende bliver prioriteret efter forretningsomskiftelige krav. Vi kan lide at arbejde i et miljø, hvor tonen er uformel og humøret højt og er altid klar med sparring omkring de daglige opgaver. 
 
Der vil løbende være mulighed for opkvalificering af dine faglige og personlige kompetencer gennem kurser og konferencer. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.  
 
Stillingen rummer pligt til kortvarige udsendelser til udlandet. 
 
Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 
Arbejdssted 
Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. 
 
Ansøgning  
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via nedenstående link. 
 
Ansøgningen skal være FE i hænde senest den 15. januar 2017. 
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i ugerne 4-5.
 
Yderligere oplysninger 
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Personalsektionen på telefon 3332 5566, lokal 2213 - dog ikke i perioden 21. december - 3. januar (begge dage inklusive). 
 
www.fe-ddis.dk og www.cfcs.dk kan du finde oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes og Center for Cybersikkerheds opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder