Jobbet "Overvågning og sikkerhedsanalyse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger nye IT-medarbejdere til at deltage i drift og udvikling af Forsvarets IT- infrastruktur, som udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt. Hvis du har lyst til at gøre en forskel på en travl og fagligt udfordrende arbejdsplads, så er det stillingen for dig.

Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj klasse, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco og Microsoft.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen # men også i Oksbøl og Hjørring.

Vores sektion (Infrastruktur Distribuerede Systemer) er en del af Kapacitetsansvarlig Koncern IT, der samlet består af ca. 300 medarbejdere. I sektionen arbejder vi med IT-drift men deltager også i projekter, udvikling, integration og design af teknisk arkitektur.
Vi skal være både effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed, høj arbejdsmoral og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Om stillingen
Du bliver en del af en gruppe på 12 personer, som forsvarer og sikkerhedsovervåger Forsvarets IT systemer døgnet rundt. Du vil primært arbejde med sikkerhedsprodukter og overvågningsværktøjer som Antivirus, Microsoft System Center Operation Manager, Intrusion Detection Systems og Security Information Event Management Systems. Du skal her indgå i et to mands vagt-team i et kontinuerligt døgnbemandet overvågningscenter som detekterer og håndterer IT angreb mod Forsvarets systemer.

Fokus er på sikkerhedsovervågning, herunder analyser af eventuelt kompromitterede systemer og end-user devices samt medvirke i udvikling og implementering af Forsvarets IT-sikkerhed.

Om dig
Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer. Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt og du skal med stort engagement være i stand til at arbejde selvstændigt med observerede sikkerhedshændelser. 

Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Du har stor interesse indenfor IT sikkerhed og gerne viden om og erfaring med Cisco baseret netværk og Microsoft infrastruktur med underliggende services, gerne fra et enterprise-miljø.
Du vil indgå i en vagtturnus, hvor de fleste arbejdsdage er af 12,5 time. Det er vigtigt, at du gør dig klart hvilken betydning det vil have for dig, at indgå i et vagtskifte der arbejder både dag og nat. En arbejdsuge er på 37 timer i gennemsnit over en 6 ugers vagtplan inklusiv betalt frokostpause.
Du vil typisk få en uddannelse indenfor IT-Sikkerhed med kurser i Danmark og USA fordelt over tre år. Det forventes at du fra tid til anden læser op til eksaminer hjemme og at du kan bestå disse efter passende forberedelse.
Det forudsættes at du kan sikkerhedsgodkendes og at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Du bliver omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S). Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Stillingen er placeret i løngruppe 1 .Basislønnen udgør pr. måned 21.372,20 kr. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Billy Schøtt Hansen på +45 728 14631.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Langvad Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9920.

Ansøgningsfristen er den 29. december 2016 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse snarest herefter. 

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder