Jobbet "Kvalitetssikrings medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-QA-koordinator med drive for effektiv kvalitetssikring

Om os
Forsvarsministeriets Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en medarbejder med grundlæggende IT-teknologisk viden, hvortil der oveni kommer en større QA-mæssig viden og erfaring om metoder og processer. 
Koncern IT driver, vedligeholder og udvikler Forsvarets grundlæggende IT og netværk.. I Infrastruktur-afdelingen er der fokus på servere, serverapplikationer, desktops og IT-sikkerhed.

Om stillingen
Vi søger en QA-koordinator, som gennem andre kan medvirke til at udvikle koncernens IT-infrastruktur og applikationer for de ansatte i Forsvaret og sikre kvaliteten i arbejdet. Arbejdet omfatter koordinering af større/mindre opgaver for at bedre den fremtidige IT-infrastruktur samt sikre den eksisterende drift. 

I starten skal du deltage i opgraderingen af den eksisterende QA-process, således at processen bliver mere automatiseret og effektiv bl.a. gennem et nyt QA-system med workflows. Vi har en spændende stor og avanceret infrastruktur, så opgavevariansen vil være tilsvarende stor og kompleks.
Du har allerede en god og dokumenteret indsigt i QA-arbejdet i en større IT-organisation, der er nødvendig for at drive en stor IT-virksomhed og det er vigtigt, at du har generel viden om it-infrastruktur, idet du også selv skal kvalitetssikre inden rundsending, hvilket kræver en vis indsigt i IT-forretningen og teknikken.

Om dig
Du har en IT-orienteret uddannelse eller tilsvarende erfaring samt flere års dokumenteret erfaring med IT-arbejde i en mellemstor/større virksomhed. Du har viden om det praktiske og realistiske i implementeringer og kan derfor være medspiller på QA-området. Optimalt set har du viden om D4InfoNet produktet, som sandsynligvis bliver vores nye QA-system.

Du er i stand til at tænke på et praktisk og realistisk niveau, og har en teknisk indsigt, der gør dig i stand til at forstå en fornuftig løsning og via din erfaring beslutte de rigtige prioriteringer og tiltag, der skal overvejes for at der er fremdrift i projektet. Endvidere er du en drivende kraft, der selvstændigt formår at motivere dine kolleger til at arbejde i den rigtige retning med QA dokumenterne og få dem afleveret til tiden.

Vores QA koordinator

  • har en teknologisk forståelse af sammenhængene i en IT infrastruktur
  • har erfaring med implementering af en sådan infrastruktur løsning som QA medarbejder
  • kan udtrykke dig klart i skrift og tale på det tekniske niveau på dansk og på engelsk
  • venlig fremtoning samtidigt med at du klart kan kommunikere kravene til QA
  • har flere års dokumenteret erfaring med QA i en IT-virksomhed
  • har gerne bestået certificeringer inden for ITILv3 Foundation eller Practitioner.

Det er tillige en fordel, hvis du har viden om Forsvarets virke i og uden for IT-området.

Ansættelsesvilkår
Du bliver omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S). Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Stillingen er placeret i løngruppe 2, basislønnen er fra trin 1 til 5 alt efter din anciennitet og erfaring inden for branchen. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Klaus Melsing Bjørnholdt på 7281 4370.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Langvad Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9920.

Ansøgningsfristen er den 29. december 2016 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2017, eller snarest herefter. 

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder